Kruså bliver permanent ambulancestation

KORT NYT27. FEB 2020 7.10

SYDDANMARK: For at forbedre responstiderne i grænseområdet oprettede Region Syddanmark i september sidste år en akutbil i Tinglev og flyttede samtidig Tinglev-ambulancen tættere på grænsen – i første omgang til en midlertidig placering i Padborg. Regionsrådet har nu besluttet at leje sig ind i Kruså, så ambulancen får permanent base der, oplyser regionen.

Regionsrådet har aftalt at gøre noget ved responstiderne i det østlige grænseområde. Derfor oprettede Region Syddanmark i september sidste år en akutbil i Tinglev og flyttede samtidig Tinglev-ambulancen til Kruså/Padborg-området. Flytningen af ambulancen sydpå har allerede betydet kortere ambulance-responstider i grænseområdet. Således er der sket et markant fald i andelen af kørsler over 15 minutter i Padborg og Kruså i 4. kvartal 2019 sammenlignet med samme periode året før.

Aftalen baserede sig på en større analyse af det præhospitale beredskab i regionen. Analysen pegede på, hvor der var brug for ekstra ambulancer og akutbiler og flytning af eksisterende beredskaber for at forbedre responstiderne. Den nye akutbil flyttede i september 2019 ind i Ambulance Syds lokaler i Tinglev og er siden rykket ud derfra.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt