DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Kreative containere skal engagere børn i musik og kunst

KORT NYT16. JUL 2021 13.05

NORDFYN / VARDE: Med en samlet bevilling på godt én mio. kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen sætter Nordfyns og Varde kommuner gang i arbejdet med at styrke børns engagement i de kreative fag. Hovedelementet i de to kommuners indsats er "kreative containere", oplyser Nordfyns Kommune.

Containere skal skabe et kreativt rum, hvor børnene både i og uden for skoletiden kan arbejde, lege, skabe og eksperimentere med musik og kunst. Samtidig samarbejder kommunerne med Syddansk Musikkonservatorium om at udvikle en pædagogisk tilgang til brugen af musik i folkeskoler og musikskoler. Det er med fokus på børns adgang til instrumenter, fysiske rum og faciliteter.

- De kreative og musiske fag er vigtige for børns udvikling, både på den korte og lange bane. Med det her initiativ får vi ekstra gode muligheder for at tage netop det aspekt med ind i undervisningen, siger Anja Lund (V), formand for Børne- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune.

mh