På weekendens landsråd har Konservative ændret procedurer, når et gælder opstilling af kandidater til Folketing og regionsråd.
Opstillingsmødet til regionsrådet ændres fremover til at være et medlemsmøde, i modsætning til tidligere, hvor det har været en delegeretforsamling. Nu får alle medlemmer stemmeret ved opstilling af regionsrådskandidater inden for regionen, oplyser partisekretær Martin Dahl til dknyt.
Opstillingen af folketingskandidater bliver med de nye vedtægter mere fleksibel. Hidtil har alle 92 kredse skullet opstille en kandidat hver. Nu får man mulighed for at gå sammen flere kredse og slås for den samme kandidat, så flere medlemmer får mulighed for at bakke op om den samme i stedet for partout at skulle finde en kandidat, hvis man egentlig meget hellere ville stemme på hende fra nabokredsen.
Yderligere åbner partiet op for, at de enkelte storkredse kan beslutte en anden model: Hvor alle medlemmer på storkredsniveau kan sammensætte en liste af kandidater til folketingsvalget - her har man også tidligere opereret med en delegeretforsamling.
Når det gælder byrådsvalg, har alle medlemmer hidtil kunnet deltage i opstillingen af byrådskandidater i den enkelte kommune. Sådan vil det fortsat være.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.