dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kompensationen til private familier, der huser ukrainske flygtninge, udfases i takt med, at flere ukrainere får opholdstilladelse.
Morten Stricker, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix

Kompensation til værtsfamilier for ukrainere udfases

Det akutte behov for privat indkvartering af ukrainske flygtninge er ved at forsvinde, og den økonomiske kompensation til værtsfamilierne udfases i flere kommuner.

SØNDERBORG: I takt med at fordrevne ukrainere får opholds- og arbejdstilladelse i landet, er den akutte situation med indkvartering ude i kommunerne lettet så meget, at flere kommuner nu udfaser den økonomiske kompensation til private værtsfamilier.

De seneste tal fra Integrationsministeriet viser, at 26.587 ukrainere pr. 7. august har fået arbejds- og opholdstilladelse i landet, og heraf er de 26.259 visiteret til almindelig bolig fordelt i kommunerne.

Der er nu også nationalt etableret modtagecentre, hvor nyankomne ukrainere kan få tag over hovedet, og fordi behovet er blevet markant mindre, har fx Sønderborg Kommunes arbejdsmarkedsudvalg besluttet at stoppe kompensationen til værtsfamilier fra den 31. august, oplyser kommunen. Fra tidligere 91 værtsfamilier til at hjælpe med at huse over 300 ukrainere er der nu 10 værtsfamilier tilbage.

- Det er er en statsopgave, vi og værtsfamilierne har påtaget os. Kompensationsordningen til værtsfamilier var en akut håndsrækning til værtsfamilierne, som Sønderborg Kommune indførte, selv om vi vidste, at kompensationen ikke bliver fuldt dækket af staten. Lige nu oplever vi, at der er meget få værtsfamilier, som har behov for den økonomiske hjælp, og da vi også har fået helt faste asyltilbud klar i Danmark, vælger vi at udfase ordningen, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen (S).

Flere kommuner udfaser

Beslutningen i Sønderborg kommer efter, at andre kommuner med lignende ordninger er ophørt, oplyser kommunen.

- Det var en stor opgave at skaffe boliger og hjælpe de ukrainske flygtninge, som kom til landet i månederne efter den russiske invasion af Ukraine. Der har værtsfamilierne ydet en kæmpe indsats. Hvis krigen i Ukraine udvikler sig, og der atter opstår behov for værtsfamiliernes hjælp, så er vi meget villige til at se på ordningen igen, for kompensationen vil hurtigt kunne genindføres, siger Kristian Bonefeld (V), næstformand for arbejdsmarkedsudvalget.

Frem til 30. juni 2022 har værtsfamilier i Sønderborg modtaget økonomisk støtte til logi og forplejning af 135 børn og 178 voksne ukrainske flygtninge. Der er udbetalt 250 kr. pr. dag for voksne og 150 kr. pr. dag for børn, og kommunen har udbetalt 3.054.636 kr. 

Værtsfamilier i Sønderborg kan fortsat huse flygtninge fra Ukraine uden økonomisk støtte, og kommunen vil fortsætte samarbejdet med familierne.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kompensation-til-vaertsfamilier-for-ukrainere-udfases

GDPR