Som led i den skrappe trimning af kommunernes økonomi har regeringen opstillet et mål for deres andel af udbud af offentlige opgaver. I 2012 skulle landets 98 kommuner gerne være nået op på 31,5 procent af opgaverne. Men det går langsomt for kommunerne med at nå det mål, skriver Børsen.
I 2010 blev 25,7 pct.af kommunernes opgaver sendt i udbud, og det er blot en stigning på 0,9 pct.point i forhold til 2008. Tallet er et gennemsnit, og bag det gemmer sig nogle kommuner med en høj andel af udbud og andre kommuner, hvor andeles ligefrem er faldet. I Lolland Kommune var faldet så stort som 5,4 pct. point sidste år.
- Tilbagegangen for de kommuner skyldes, at konkurrenceudsættelsen kan være trukket tilbage inden for et stort område. Andre kommuner har måske også gjort sig dårlige erfaringer med konkurrenceudsættelse, hvilket kan påvirke de kommunale beslutningstageres syn på det at konkurrenceudsætte, siger Marie Louise Løvengreen Ramussen, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, til avisen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.