Kommunerne genoptræner folk med ret forskelligt resultat

Der er store kommunale forskelle på, hvor stor en andel af dem, der var i beskæftigelse forud for et genoptræningsforløb for en muskel-skeletlidelse, som er fastholdt i eller tilbage på arbejde tre måneder efter starten på deres genoptræningsforløb.

Sådan lyder det fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, der i denne analyse har undersøgt kommunernes arbejde på området.

I analysen er der fokus på de borgere, der var i beskæftigelse forud for deres genoptræning, og det undersøges, hvor stor en andel af dem, der er fastholdt i eller tilbage på arbejde, tre måneder efter de begyndte på genoptræning.

Dette måles konkret ved at opgøre andelen, der modtager offentlige ydelser tre måneder efter genoptræningsstart.

På landsplan modtager 22 pct. af de erhvervsaktive med en muskel-skeletlidelse offentlige ydelser tre måneder efter starten på deres genoptræningsforløb. På kommunalt plan varierer andelen, der modtager offentlige ydelser fra 9,6 pct. til 36,1 pct. Hovedparten, der modtager offentlige ydelser i denne analyse, modtager sygedagpenge.

Samarbejde med beskæftigelsesområdet
Selv når der tages højde for kommunernes rammevilkår, er der stadig betydelige forskelle mellem kommunerne. De ti kommuner, der klarer sig bedst, har i gennemsnit 4,6 procentpoint færre, der modtager offentlige ydelser, end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår.

De ti kommuner, der har klaret sig dårligst, har i gennemsnit 4,4 procentpoint flere, der modtager offentlige ydelser, i forhold til hvad med kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. 

Analysen præsenterer et katalog med 16 konkrete tiltag, som den enkelte kommune kan lade sig inspirere af. Der er blandt andet fokus på samarbejdet mellem genoptræningsenheden og beskæftigelsesområdet i kommunen. 

Læs analysen.

Se, hvordan din kommune placerer sig.