dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunerne får 8,9 mia. kr. i coronastøtte

På grund af covid-19 får kommunerne ekstraordinært en udbetaling 1. september, oplyser Social- og Indenrigsministeriet. De fleste er til at dække udgifter til flere ledige.
1. JUL 2020 11.55

Smitten med corona skal ikke fortrænge kommunernes serviceudgifter eller gøre det svært for kommunerne at foretage investeringer eller føre til en forringet velfærd.

Derfor får kommunerne den 1. september en ekstraordinær udbetaling på i alt 8,9 mia. kr., som er ekstra penge til kommunerne i 2020. Det fremgår af det tilskudsbrev, social- og indenrigsministeren netop har sendt til kommunerne, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Af den samlede udbetaling dækker 1,4 mia. kr. ekstraudgifter til blandt andet værnemidler og ekstra rengøring i forbindelse med genåbning af de kommunale institutioner. Hertil udbetales særtilskud til kommunerne for i alt 160 mio. kr. Særtilskuddene skal blandt gå til, at kommunerne kan arrangere dagsture og udendørs aktiviteter samt gøre det muligt at modtage besøg af pårørende på botilbud og plejehjem.

Ekstra udgifter

På grund af den højere ledighed udbetales også 1,9 mia. kr. til blandt andet overførselsudgifter til de flere ledige. Desuden udbetales ekstra 5,5 mia. kr. i beskæftigelsestilskud, som dækker udgifter til flere forsikrede ledige.

- Kommunerne har i år blandt andet haft udgifter til ekstra personale, værnemidler, ekstra rengøring og flere ledige, og det skal ikke betyde ringere ældrepleje, dårligere rammer i daginstitutionerne eller forringet velfærd i øvrigt. Samtidig skal kommunerne stadig have råd til at investere, så vi holder samfundet i gang og skaber arbejdspladser, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Regeringen og KL har aftalt at drøfte evt. yderligere håndtering af kommunernes covid-19 udgifter i 2020 i slutningen af året. 

Ritzau / ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunerne-faar-8-9-mia-kr-i-coronastoette

GDPR