
Meningen er bl.a. at give kommunerne en ny finansieringskilde.
Og det har de tilsyneladende stor lyst til at benytte sig af: I øjeblikket vælter det ind med ordrer hos flere specialiserede reklamefirmaer, skriver Erhvervsbladet.
Kommunerne efterspørger i særlig grad reklamefinansierede motorkøretøjer til institutioner som så typisk leveres gratis til plejehjem, hjemmepleje, park og vejafdelinger og skoler. Som regel er det lokale virksomheder, der køber reklamepladsen på tjenestebilerne.
- Vi får i øjeblikket ordrer ind fra kommuner og amter dagligt. Hvis vi kunne skaffe de folk, vi skal bruge, kunne vi tidoble vores omsætning, lyder det fra direktør Gert Andersen, Xenia Mobil i Næstved.
Dansk Mobil Reklame på Fyn har det seneste halve år tredoblet sin omsætning i forhold til amter og kommuner, men har som konkurrenten i Næstved svært ved at skaffe folk nok. Også leverandøren, Deesign i Fredericia, beretter om gang i forretningen.
Loven, der tillader kommuner og amter at pryde facader, biler, busser og andre kommunale ejendele med reklamer fik virkning for en måned siden, den 1. juli. Efter loven skal kommunerne tage markedsprisen, når de sælger reklameplads.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.