
Folketinget vedtog lige inden sin sommerferie en ny lov, som har baggrund i en konkret sag fra sidste forår. Her tilbød et marketingsfirma gratis køretøjer til kommuner, mod at kommunerne lod bilerne have reklamer fra forskellige firmaer.
Struer Kommune var én af de kommuner der sagde ja tak til en sådan reklamefinansieret bil ? men der var bare ingen lov på området på det tidspunkt. Kommunen kæmpede imidlertid for at beholde ordningen, og det gav pote: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremsatte et lovforslag, som blev vedtaget.
Ordningen med sponsorbiler går typisk ud på, at en institution modtager en gratis bil, som den blot skal betale drift og vedligeholdelse af mod, at bilen til gengæld kører rundt og reklamerer, typisk for lokale virksomheder.
Neutralitet og saglighed
Loven om betyder, at kommunen eller regionen udleje reklamepladsen til markedspris, og at reklameringen foregår i overensstemmelse med markedsføringsloven.
Lars Løkke skriver i et brev til kommuner og regioner, at loven bygger på tillid til at lokalpolitikerne kan ?foretage den fornødne afvejning af på den ene side hensynet til neutralitet og saglighed og på den anden side hensynet til at skaffe sig supplerende finansiering?.
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.