I et nyt udspil erklærer KL sig parat til, at refusionen fra staten alene skal afhænge af, hvor hurtigt de ledige kommer i job, skriver Altinget. Jo længere tid en borger har været på overførselsindkomst, jo mindre refusion skal kommunen have fra staten. Denne model blev foreslået af Arbejdsmarkedskommissionen i 2009 som afløser for det nuværende system med mange forskellige refusionssatser, alt efter hvilken ydelse og hvilken aktivering den enkelte borger modtager.
Kommunerne er altså klar til at blive målt på resultaterne og lade sig straffe, hvis det går dårligt med at få de ledige i job. Til gengæld vil kommunerne have afskaffet mange af de såkaldte proceskrav som tidsfrister for samtaler og aktivering - og ikke mindst den økonomiske straf for ikke at leve op til diverse proceskrav.
Både hos LO og DA hilser man udmeldingen velkommen. LO for at få et fokus på varige job frem for 'sanseløs aktivering'. Og DA for et fokus på økonomisk incitament til at bringe ledige i job.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.