Kommuner under hårdt pres lang tid frem

Af Claus Theilgaard

Ordene er Albert Einsteins og blev på kommunaldirektørernes landsmøde i Esbjerg i formiddag gentaget af afgående formand, Jens Christian Birch, Esbjerg.

- For fire år siden var vi optaget af kommunalreform i lykkelig uvidenhed om en kommende krise, for to år siden begyndende krisetegn - og nu den økonomiske krise - som også er velfærdssamfundets krise. Det er landets og dermed kommunernes hovedudfordring i disse år, og det vil præge den kommunale dagligdag resten af dette årti, sagde Jens Christian Birch, der pegede på tre afgørende hovedudfordringer: .

1. Den markante ubalance i den offentlige økonomi
2. Det demografiske problem med stor mangel på arbejdskraft om få år med flere ældre og en reduceret arbejdsstyrke og stærk konkurrence om de nye årgange.
3. Et forventningspres fra borgerne - og en oplevet kløft mellem borgernes ønsker og krav og det kommunerne er i stand til at levere - velfærdsydelser ses i stigende grad som velerhvervede rettigheder.

Nyttig aftalemode
- De seneste to år har været præget af den nødvendige stramning af den kommunale økonomi, og vi har nu vist, at det kan lade sige gøre at efterleve statens krav om tilbageholdenhed og 0-vækst. De seneste tal for 2010 og budget 2011 viser, at hastigheden er sagtnet betragteligt med omstruktureringer og regulære reduktioner. Der er lang bremselængde, og det er udtryk for, at den kommunale aftalemodel har vist sin funktionsduelighed. Der er med sanktionslovgivningen og senest lovforslaget om loft over de samlede offentlige udgifter indledt et nyt styringsregime.

- Den bebudede budgetlovgivning er et vildspor - ikke mindst, fordi man ønsker at regulere meget detaljeret ned i den enkelte kommunes muligheder for at tilpasse og omdisponere. Vi har allerede fået de stramme økonomiske rammer med sanktionsregler. Vi fornemmer et manglende kendskab eller i hvert fald en manglende respekt for den store værdi det er, at byrådene selv foretager prioriteringen, frem for at skulle følge rigide regler, som fjerner den lokale fleksibilitet. Man skal ikke reparere det, der ikke er gået i stykker.

- Budgetoverholdelse og opfølgning har fået berettiget fokus og et løft i landets kommuner - og det er nødvendigt for at holde kursen og budgetterne. Der er ingen fribilletter her, og kommunernes politiske og administrative ledelser har vist, at kommunerne bærer deres del af samfundsansvaret for den samlede offentlige økonomi, sagde formanden.

Fireårige aftaler
Det første sæt løsninger af udfordringerne er derfor stram styring og hård prioritering. Nulvæksten vil betyde færre penge til rådighed og minusvækst i mange kommuner. Det forudsætter en helt ekstraordinær kraftanstrengelse, hvor de tværgående prioriteringer mellem de store områder bliver afgørende - og derfor må budgetlovgivningen ikke fratage kommunerne prioriteringsmulighederne - det er kommunerne bedst til, også når rammerne er stramme.

- Vi må fortsat nytænke styringen af den kommunale økonomi - ikke mindst i for-hold til institutionernes decentrale økonomistyring og overførselsadgang mellem årene. Vi ønsker at medvirke til, at kommunerne ikke utilsigtet bliver straffet for ansvarlig økonomisk adfærd i den enkelte institution. Fireårige økonomiaftaler kan måske løse dette problem. Vi må også have mere hjælp fra staten til at kunne styre økonomien på det specialiserede socialområde.

- KOMDIR's rolle i de seneste ændringer i den kommunale økonomi har primært været samarbejdet med KL i økonomigruppen, i K98 og i møderne med KL's direktion. Vi oplever, der har været lyttet til kommunaldirektørernes synspunkter og viden. Den kommunale opbakning til den fælles strategi har været stor, sagde Jens Christian Birch.

Brugerbetaling
- Der må gås meget mere ambitiøst til værks, og når man strammer på et felt, må der løses op på de områder, hvor vi kan hente effektiviseringer ved færre regler.

- De nye frikommuner er et skridt på vejen, vi har prøvet det før, men det kan blive et godt redskab - under den forudsætning, at der må gås radikalt til værks, og at staten for alvor vil hjælpe til, så vi bedre kan løse opgaverne.

- En vigtig del af forenklingen er, at vi må have flere værktøjer, så vi bedre kan målrette de kommunale serviceydelser til dem, der har behov og dermed medvirke til at sætte det kommunale forbrug ned. Her kunne en brugerbetalingsreform være nyttig - i dag er der en syndigt rod i betalingsprincipperne. Vi ved det er et effektivt værktøj, og frikommunerne bør have mulighed for at eksperimentere radikalt på dette felt.
Brugerbetaling skal ikke være en skatteskrue, man kunne lade merprovenuet ved mere brugerbetaling gå tilbage til borgerne via en skattenedsættelse. Alene adfærdsændringen vil virke effektivitetsfremmende.

Fotograf: Esbjerg Kommune/Torben Meyer