Kommuner og regioner må samle bolden op efter Rio-skuffelse

Det nationale niveau har fejlet. Nu har kommunerne og regionerne i verden derfor fået en ny større rolle for at skabe et samfund, der er bæredygtigt.

Det mener klimarådgiver Mattias Söderberg, efter verdens lande i den brasilianske by Rio de Janeiro er blevet enige om en aftale - Rio +20 - der er vag og ikke forpligter landene til at ændre deres samfund i en mere bæredygtig retning.

Det danske EU-formandskab havde ellers gået efter at få lavet en så klar og bindende aftale som mulig. Men det lokale niveau spiller en klar rolle i Rio-aftalen. Det fremhæver Mattias Söderberg over for Sjælland EU Nyt.

Baggrunden er for aftalekollapset, siger han, er den store konflikt mellem de gamle rige lande - de vestlige lande - og på den anden side de store ulande.
Det handler om, hvem der skal betale regningen for at verden kan gøre noget ved klimaproblemer og fattigdom. De vestlige lande siger, at store lande som Indien og Kina må gå i gang, mens de til gengæld mener, at de rige lande har et historisk ansvar, fordi de i årtier har udledt CO2 for at skabe rige samfund for deres borgere. Og hvis man har gjort noget galt, så må man også betale, lyder Kina og Indiens logik, forklarer han.

Hvad mener du, der kan ske, hvis verden ikke bliver mere bæredygtig?

- Det er svært for landene at påtage sig nye forpligtelser, men vi har brug for, at der sker noget. Der SKAL ske noget, for ellers har vi et problem. Der kommer oversvømmelser i Pakistan og tørke i Subsahara. USA har aldrig haft det så varmt før, og der er også mange flere skovbrande i USA.

Hvorfor er det du mener, at de lokale og regionale niveauer nu spiller en større rolle?

- Hvis der skal ske en forskel, så skal det ske på lokalt niveau. Vi har brug for aftaler på globalt niveau. Men vi har brug for, at der sker noget lokalt. Vi har brug for at mindske vores udslip. Hvis du kigger på Danmark, så har en dansker 10 tons co2-udslip om året. Og vi importerer derudover en masse ting, der også har kostet CO2 at producere. Så med det medregnet forbruger vi i alt 19 ton. Og vi skal ned på to ton. Så vi skal lave om på vores traditioner. Vi skal ændre den måde, vi lever på.

Men det handler vel meget om, hvad den enkelte kan gøre. Hvilken rolle kan kommunerne og regionerne spille?

- Det er her, det bliver interessant. Hvis du kigger på Københavns Kommune, så har de et mål om at blive C02-neutrale. Vi kan tage en beslutning globalt, men du er nødt til at tage snakken i kommunerne. Du kan tage en beslutning om, at der skal sættes et vist antal vindmøller op, men de skal jo stå et sted. Det er på kommunalt niveau, det skal diskuteres. Det er her, de konkrete ting sker, lokalt og regionalt. Du kan også ændre de lokale transportsystemer. Hvis man nu lavede en miljøring i København, så kunne du mindske biltrafikken, få flere med tog og cykel. Det kan gøre en forskel. En anden ting er, at du kan sortere skrald på en mere bæredygtig måde, så de ting, der kan blive genbrugt også bliver det.

Vi kan stadig gøre meget i dansk kontekst. Men Danmark ligger generelt godt. Noget af det, som vi også kan gøre er at dele vores erfaringer med andre kommuner.

Hvordan mener du, at Danmark kan dele erfaring?

- Når vi snakker om at få skabt et klimaengament i hele EU, så er det relevant for hele EU at kigge på de kommuner, der gør det godt. For eksempel ved jeg, at mange tager til København og Samsø for at se, hvordan de har gjort. Der kan kommunal udveksling på globalt niveau gøre en forskel. Andre regioner i verden bliver også mere orienteret om at blive mere bæredygtige.

Hvad er det, der gør andre regioner ude i verden interesserede i at blive mere bæredygtige?

- Den nye aftale i Rio kan gøre at flere kommuner går i gang. Selv om aftalen ikke er bindende, så er der mange incitamenter til at kommuner og regioner kan gå i gang.

Hvad er det for incitamenter?

- Teksten er ikke så stærk, men der står mange steder, at det lokale niveau har en stor betydning.

Men for en lokal borgmester i Grækenland eller i Indien, så betyder det vel ikke så meget, hvad der står i et stykke papir fra Rio?

- Det er afhængigt af, hvor gode regeringerne er til at implementere aftalen. De er forpligtet til at orientere aftalen hjem.

Selv hvis de kender den, vil de så stadig have interesse i at blive mere bæredygtige?

- Ja, det tror jeg. Det har ikke så meget med Rio at gøre. Men det har at gøre med det økonomiske incitament. Også på EU-niveau. Lige nu er der forhandlinger om EU's landbrugsstøtte, og jeg forventer og håber, at der kommer flere penge til, at landmændene kan blive mere grønne. Det samme sker inden for EU's strukturfonde.

Det er inden for EU - hvad med de andre områder i verden?

- Der er andre områder, hvor der er mulighed for at få udviklingsbistand. De offentlige-private-samarbejder kan også komme til at spille en rolle. De kan være med til at skabe vækst og udvikling i ulande. Der er desuden flere og flere af disse penge, der går til at støtte op om offentlige-private-samarbejder og grønne initiativer. Regeringen har også afsat en pulje klimainvesteringer i udlandet.

Der er hele denne problematik om, hvilken tilgang man skal bruge: Skal man lave store nationale satsninger eller gå efter lokale knopskydninger? Hvilken udvikling mener du, at retningen går i?

- Alene er der ikke noget af det, der fungerer. Det er nødvendigt både at have et nationalt engagement, men også lokal implementering. Hvis der kun sker lokale initiativer, og der ikke er de nationale rammer til at støtte op, så fungerer det ikke. Det samme gælder, at hvis der kun er nationale satsninger, men ikke nogen lokal villighed til at sørge for at gennemføre det, så sker der ikke noget. Derfor er det også godt, at Rio har en klar markering af det lokale niveaus betydning. Jeg havde forventet mig mere af Rio, men nu må vi tage den tekst, der er, og arbejde med den.