Et stigende antal kommuner har hyret sikkerhedsvagter til landets plejehjem for at beskytte ansatte mod vold fra udadreagerende ældre, der fx lider af demens. Det skriver Jyllands-Posten.
I 2015 havde tre kommuner udgifter til sikkerhedsvagter på plejehjem. I 2020 var det 13 kommuner, viser Jyllands-Postens rundspørge, hvor 96 af 98 kommuner har svaret.
I alt har knap hver sjette kommune en eller flere gange i årene 2015-2020 gjort brug af sikkerhedsvagter på plejehjem, og det har kostet i alt 18,5 mio. kr., viser svarene.
Ifølge Karen Tannebæk, uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, er mennesker med demens som udgangspunkt ikke udadreagerende. Men det kan de blive, hvis de mistrives.
Vagter er forkert løsning
Hos fagforeningen Foa, hvor mange af medlemmerne arbejder i ældreplejen, vækker det kritik og bekymring for, at sikkerhedsvagter bliver "kutyme". Også Alzheimerforeningens formand, Nis Peter Nissen, mener, at sikkerhedsvagterne er "en forkert løsning".
- Du sætter jo heller ikke en grovsmed til at passe på patienter, der ligger på en hjerteafdeling, siger Nis Peter Nissen til Jyllands-Posten.
Undersøgelser viser, at ældreplejen og døgninstitutioner er de brancher i Danmark, hvor ansatte er mest udsat for vold.
Herning Kommunes chef for plejecentre, Gitte Rasmussen, fortæller, at sikkerhedsvagter er en sidste udvej i de mest ekstreme tilfælde.
- Hvis personalet ikke kan håndtere det, går det jo ned fysisk og psykisk. Og så har vi ikke noget personale tilbage, siger hun.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) udtaler i en skriftlig kommentar, at både ansatte og borgere skal kunne være trygge i ældreplejen. Flere initiativer mod udadreagerende adfærd er allerede i gang, bl.a. efteruddannelse, og hun er åben for yderligere forslag, udtaler hun.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.