dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Kommuner er hurtigere end statistikken

Stor utilfredshed med BBR-registret, fordi statistikken giver fejlagtigt billede af sagsbehandlingstiden i kommunerne
13. AUG 2013 9.54

Energistyrelsen tegner et fejlagtigt billede af kommunernes sagsbehandlingstid i byggesager. Sådan lyder kritikken fra flere kommuner, KL og KTC, Kommunalteknisk Chefforening, skriver dk-teknik.

- Den viser alt for lange sagsbehandlingstider i forhold til virkeligheden, og så kan en enkelt sag, der trækker ud, forrykke hele gennemsnitsbilledet, siger KTC's formand Torben Nøhr, der er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune.

Det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) bliver hvert halve år opdateret på Energistyrelsens hjemmeside med nye tal over, hvor lang tid kommunerne er om at behandle byggesager i gennemsnit, og hvor høje byggesagsgebyrer de tager. Her kan bygherrer, borgere og kommuner så danne sig et overblik over, hvor det er billigst og hurtigst at bygge.

Men i flere år har kommuner peget på, at særligt rangeringen af sagsbehandlingstider ikke giver et sandfærdigt billede, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at en bygherre vælger en kommune fra.

- Vi har hele tiden haft samme lave sagsbehandlingstid, statistikken har bare vist noget andet, beretter Jens Lemche, der er leder af byggesagsafdelingen i Egedal Kommune.

Hos KL er konsulent Kristoffer Slottved enig:
- Det er jo ekstremt frustrerende for de kommunale medarbejdere, som arbejder hårdt og seriøst med det her, og som måske har gjort rigtig meget for at få deres sager behandlet korrekt og hurtigt, og så er der lige en håndfuld sager, der ikke er fyldestgørende, og så bliver de ranket nederst på listen.

Abonnenter på dk-teknik kan læse hele historien her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-er-hurtigere-end-statistikken

GDPR