NORDDJURS: Norddjurs Kommune har i vid udstrækning gjort brug af den kontroversielle psykiater Piet Casier. Han står bag forkerte diagnoser og har flere gange fået markant kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Ifølge Norddjurs Kommune har Piet Casier modtaget 263.760 skattekroner for at lave 24 speciallægeerklæringer for kommunen. Regningerne for hans arbejde er sendt i perioden januar 2009 til april 2012. Det oplyser kommunen i en aktindsigt til Fagbladet 3F. Det svarer til, at Piet Casier har modtaget knap 11.000 kr, i gennemsnit per speciallægeerklæring fra Norddjurs Kommune for de 24 erklæringer.
Fagbladet 3F har forsøgt at få Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen (S) til blandt andet at oplyse, om det er normalt, at kommunen bruger en speciallæge i psykiatri i det omfang. Og om at vurdere, hvorvidt borgerne har fået god værdi for de skattekroner, som Piet Casier har modtaget. Men borgmesteren oplyser i en mail, at han ikke vil kommentere på 'en verserende sag'.
'Når det så er sagt, mener jeg ikke, at vi som kommune kan drages til ansvar for at anvende en psykiater, som vi ikke har grundlag for ikke at have tillid til. Efter at Patientombuddet udtaler kritik af Piet Casier i november 2013, har vi ikke anvendt ham,' skriver borgmesteren i mailen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.