dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Kommune tvinger medarbejdere på ferie

For at spare penge holder flere kommuner lukket i dag. I Kolding er der tale om tvungen ferie

KOLDING: Dagen i dag er en helt almindelig fredag, men alligevel holder rigtig mange kommuner lukket og busserne tror, at det er weekend. Kolding Kommune er en af de kommuner, som holder lukket. For dem er det en god måde at få sparet penge på. Det fortæller DR Trekanten.

- Vi mener, at vi kan spare på bygninger og drift på den dag, siger kommunaldirektør i Kolding,  Rikke Vestergaard.

Når der skal holdes lukket i Kolding Kommune, så skyldes det også, at den kan afvikle en masse ferie. I Kolding bliver medarbejderne nemlig tvunget til at bruge en feriedag i dag.

- Det her er også en tilskyndelse til, at vores medarbejdere får holdt deres ferie. Vi har faktisk tvunget ferie i dag, siger Rikke Vestergaard.

Medarbejderne i kommunerne kan normalt vælge, om de vil holde deres ferie eller om de vil have dele af den udbetalt. Det valg fratages de med ordningen i dag.

- Vi er også interesserede i, at medarbejderne rent faktisk holder fri i deres ferie, siger kommunaldirektøren.

En enkelt dag kan man godt tvinge
Selvom tvang aldrig er godt, så er HK Kommunal Sydjylland alligevel positive overfor den måde, som kommunen har valgt at gøre det på.

- Principielt er jeg imod tvunget ferie, men netop i dag er der jo mange både på det private og det offentlige arbejdsmarked, der holder lukket. Og en enkelt dag er jo noget man aftaler internt i kommunerne, siger formand Lene Roed.

Ifølge hende, så er der også flere kommuner, som lader det være op til medarbejderne selv om de vil arbejde eller ej på trods af, at kommunerne holder lukket.

Kommunen skal udvide andre dage
Når kommunerne vælger at holde lukket og tvinge deres medarbejdere til at holde ferie, så må det betyde, at kommunen skal have mere fleksible åbningstider på andre dage. Sådan lyder det fra Venstres folketingsmedlem og kommunalpolitiker i Vejle, Jens Ejner Christensen.

- Når vi skal være et serviceorgan overfor borgerne, så skal vi selvfølgelig have åbent på tidspunkter, hvor borgerne rent faktisk kan komme og besøge os, siger han.

Det betyder, at der må være andre dage, hvor kommunerne så må udvide deres åbningstid.

- Det kan for eksempel være at holde længere åbent nogle andre dage eller åbent tidligt om morgen, sådan at der er mulighed for at få besøgt borgerservice eller kommunen, siger Jens Ejner Christensen.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommune-tvinger-medarbejdere-paa-ferie

GDPR