Anmeldelse:
Kommunalreformen og ledelsesudfordringerne

Jacob Torfing (red.): ”Ledelse efter kommunalreformen - sådan tackles de nye udfordringer”;
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2008.
207 sider, hft., 15,5 x 23 cm., fyldig litt.liste efter hvert kapitel.
Kr. 345,00 inkl. moms, medlemspris kr. 276,00 inkl. moms

”Ledelse efter kommunalreformen - sådan tackles de nye udfordringer” handler om et nyt syn på strategisk ledelse i de danske kommuner efter kommunalreformen. Grundtesen er, at ledelsesværktøjer og personlig kompetenceudvikling ikke er nok til at ruste de kommunale ledere.

Strategisk ledelse kræver først og fremmest en forståelse af, hvad der sker med den offentlige sektor, og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelserne. Udviklingen har – og vil i fremtiden have – store konsekvenser for den politiske ledelse, men – siger forfatterne – måske i endnu højere grad for de ansatte ledere i kommunerne.

Politikerne har altid skullet være kontaktleddet til befolkningen, men med kommunal- og kvalitetsreformen er de ansatte, ikke mindst lederne, kommet meget tættere på borgerne og brugerne. Og både borgernes og de ansatte lederes medarbejdere har ændret adfærd og holdninger på en lang række områder.
Det er nødvendigt, at man som kommunal leder forstår de krav, problemer, dilemmaer og handlemuligheder, som de kommunale forvaltninger og institutioner står overfor – og altså også lederne selv står over for.

Målet med bogen
Målet med bogen er derfor at bidrage til en bedre og mere sammenhængende forståelse af de styrings- og ledelsesmæssige udfordringer i kølvandet på kommunalreformens og kvalitetsreformens krav om strategisk ledelse. Det gøres ved at sætte fokus på

* Behovet for at styre ustyrlige borger og stærke organisationer

* Manøvremulighederne i gråzonen mellem politik og administration

* Håndteringen af krydspresset mellem krav fra politikere, brugere og professioner

* Fremvæksten og effekten af det nye tælleregime

* Problemer og muligheder i anvendelsen af resultatløn

* Ledelsesstrategier i forhold til markedsgørelsen af den offentlige sektor

* Muligheden for at fremme effektiv og demokratisk netværksstyring

* Kravet om en mere professionel politisk kommunikation.

Bogens redaktør
Redaktør er Jacob Torfing, professor i politik og institutioner ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er leder af Center for Demokratisk Netværksstyring og forsker i offentlig politik og nye styreformer. Jacob Torfing er cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1987, MA in Ideology and Discourse Analysis (award: distinction), Department of Government, University of Essex, 1988 og PhD, Department of Government, University of Essex, 1993.

Han har skrevet og redigeret en lang række bøger og har en omfattende række tillidsposter inden for sit fagområde. Jacob Torfing har selv skrevet kapitlerne 1, 8 og 10 og har, som det vil fremgå af indholdsoversigten nedenfor, samlet et stærkt hold af forskere omkring sig.

Indhold
Bogen er delt op i 10 kapitler:

Kapitel 1: Store udfordringer for de kommunale ledere; af Jacob Torfing

Kapitel 2: Ustyrlige borgere og stærke organisationer: en udfordring til kommunal ledelse; af Peter Bogason, professor emeritus, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Han er cand.mag., 1975 og ph.d. i samfundsfag, 1980. Han har været gæsteprofessor ved en lang række udenlandske universiteter i Europa og USA, og er tilknyttet en række akademiske publikationer samt forskningsråd.

Kapitel 3: Institutionsledere mellem politik og administration; af Eva Sørensen. Eva Sørensen er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet. Hun er cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 1989 og ph.d. fra samme sted 1996.

Kapitel 4: Nye lederroller til institutionsledere i kommunerne; af Karina Sehested. Karina Sehested er seniorforsker ved Center for Skov, Landskab og planlægning i afdelingen for By- og landskabsstudier, Københavns Universitet. Hun er cand.scient.soc. i geografi fra Roskilde Universitet, 1990 og ph.d. i samfundsvidenskab fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet, 1995.

Kapitel 5: Håndtering af målstyring og resultatmåling; af Peter Triantafillou. Peter Triantafillou er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Offentlig politik og administration, Roskilde Universitet. Han er cand.scient., kulturgeografi fra Geografisk Institut, Københavns Universitet, 1992 og ph.d. i Internationale Udviklingsstudier, Institut for Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitet, 1998.

Kapitel 6: Resultatløn - nogle udfordringer med udblik til nye lønformer; af Kirsten Bregn. Kirsten Bregn er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Hun er cand. polit. fra Københavns Universitet 1976 og ph.d. fra Handelshøjskolen i København 1983.

Kapitel 7: Konkurrencereformen og ledelsesstrategier; af Carsten Greve. Carsten Greve er professor med særlige opgaver ved International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. Han er cand.scient.pol, fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 1992 og ph.d. ligeledes fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 1997.

Kapitel 8: Strategisk styring af styringsnetværk i kommunerne; af Jacob Torfing.

Kapitel 9: Professionel politisk kommunikation i det lokale - en ny ledelsesudfordring?; af Anders Esmark. Anders Esmark er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Han er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, 1998 og ph.d. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2003.

Kapitel 10: Ledelsesudfordringer i danske kommuner; af Jacob Torfing.

Færre ledere med større – og anderledes opgaver
I dag er tendensen tydelig. Der bliver skåret ned på antallet af ledere i den kommunale sektor. I hvert fald numerisk. Relativt set bliver facit nok, at der er lige så mange ledere på øverste niveau, som i de gamle kommuner – og antagelig vil udviklingen også medføre en vis stigning i antallet af mellemledere efterhånden som opgaverne tegner sig klarere – og der kommer nye opgaver til. Men lederne får i sagens natur ansvaret for større enheder, med mere varierede opgaver og – som forfatterne af denne bog siger: ’med skyhøje krav og forventninger fra alle sider.

Det står meget klart, at forandringsprocessen langt fra er slut. Der skal indhøstes mange flere erfaringer – nogle af dem bliver nok dyrekøbte. Det vil valget til november 2009 vise. Så arbejdet med at skabe en sammenhængende kommunal organisation og få udnyttet stordriftsmulighederne er langt fra slut. Så samtidig med at kravet om solid administrativ, faglig og personalemæssig ledelse fastholdes, skal der tænkes strategisk.

Og med hensyn til netop udnyttelsen af stordriftsmulighederne er det langt fra er så enkelt, som det tilsyneladende - set udefra - er i den private sektor. Der vil være stordriftsfordele, der ikke kan udnyttes af mange hensyn – både menneskelige, juridiske og politiske. Så samtidig med, at kommunalreformen og kvalitetsreformen forstærker kravet om strategisk ledelse på alle niveauer i den kommunale organisation, bliver der fremover stillet krav til en anden form for strategisk tænkning, en form som man ikke blot kan kalkere fra lærebøger og planer i den private sektor. Og her bliver man så nødt til at også at se med kritiske øjne på budskaberne i New Public Management.

Jacob Torfing siger i det afsluttende kapitel: ’Vi kan imidlertid kun finde vej til de nye horisonter, hvis vi slækker på nogle af kerneantagelserne i og bag New Public Management-tænkningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at New Public Management skal kastes på møddingen og afskrives som et fejlskud. Effektivitets – og kontrolhensyn taler for, at vi finder en gylden mellemvej, hvor forskellige tankegange, problemopfattelser og løsningsmodeller gensidigt supplerer og befrugter hinanden.

Udfordringerne er mangfoldige
Der er mange udfordringer, som netop derfor kræver, at man ikke låses fast i ensidige modeller og tankegange. De kommunale ledere står over for – som forfatterne siger – en række ustyrlige borgere og stærke organisationer. Samtidig vil institutionslederne få svært ved at manøvrere i krydsfeltet mellem politik og administration, og det er svært for de fagprofessionelle ledere, at de måske skal have en ny rolle som virksomhedsledere.

Som ovenfor nævnt har New Public Management haft en række konsekvenser, der ikke var tænkt tilstrækkelig grundigt over. Der er også krav om at lederne tilegner sig en række nye kompetencer, ikke mindst på kommunikationsområdet.

Kapitlerne i bogen viser, hvordan man som leder kan komme langt med omtanke og strategisk refleksion over, hvordan disse mange udfordringer kan gribes an.

Et måske overset – men voksende dilemma
I kapitel 3 ”Institutionsledere mellem politik og administration” peger Eva Sørensen på, at det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at det er muligt at skille politik og administration ad. Kapitlet handler om institutionsledere, men set fra en almindelig borgers side, er der tydelige tegn på, at det er et voksende dilemma, at det også på det overordnede niveau ser ud til at volde vanskeligheder.

I bogen siges det klart og tydeligt, at det er de folkevalgte politikere, der træffer de overordnede politiske beslutninger og står til regnskab for vælgerne. Det betyder, at de administrative ledere i den offentlige sektor hele tiden skal have rygdækning for deres aktiviteter. Og når man følger diskussionerne i lokale aviser, er ”de overordnede politiske beslutninger” et elastisk begreb. Borgerne/vælgerne mærker beslutningerne i deres hverdag og stiller politikerne til ansvar for beslutninger, som ikke er overordnede, men er konsekvenser af de overordnede beslutninger.

Forfatterne gør opmærksom på, at i en innovativ og netværksstyret offentlig sektor kan politikernes rolle ikke være begrænset til at fastlægge overordnede målsætninger, servicestandarder og budgetrammer. På den anden side, skal de heller ikke begraves i småsager, men inddrages i diskussioner om de principielle spørgsmål, som rejser sig, når de administrative ledere skal omsætte de overordnede målsætninger til konkret serviceproduktion.

De må også se i øjnene, at mængden af henvendelser og kritik, de får fra borgerne fremover ikke bliver mindre. Her vil der være en verden til forskel mellem en selskabsbestyrelse i den private sektor og kommunalbestyrelsen i en kommune – uanset størrelsen. Selv om de har drømt om en måske mere overordnet position, bliver kravene til dem endnu større. Der er eksempler på, at borgmestre og udvalgsformænd i forholdet til borgerne har skubbet embedsmændene i forgrunden til møder med borgere og interviews i aviser, hvor beslutninger skulle offentliggøres og konsekvenserne måske ikke har været så behagelige – eller at politikerne ikke selv har været dybt nok inde i sagerne.

Der er en åbenlys fare for, at de øverste embedsmænd begynder at politisere og gennem sagsfremlægningen i udvalg og lignende kan påvirke afgørelserne i retning af, hvad de mener, der er den bedste beslutning. Det bliver så meget mere fristende og måske nemmere for dem, efterhånden som de på grund af det store tilbud om uddannelser på højt kvalitetsniveau efterhånden er væsentlig bedre uddannede end det store flertal af politikere. Problemet eksisterer i dag – ikke mange har lyst til at tale åbent om det. Her kunne det være interessant at høre meningen fra forskere, som f.eks. denne bogs forfattere.

En grundig gennemgang af de strategiske muligheder
Tilbage til selve bogen. Som det fremgår af indholdsoversigten behandles de kommunale lederes strategiske handlemuligheder fra en lang række perspektiver og der give gode råd om hvordan udfordringer og styringsprocesser kan håndteres. Forfatterne reflekterer over hvad der kræves af offentlige ledere for at de bliver i stand til at tackle de nye udfordringer. Det er i høj grad også en bog, der giver grundlag for selvstændige overvejelser. Den er endnu et godt eksempel blandt flere aktuelle bøger på, at forskningen, når den beskrives så nærværende som her, kan være en nyttig sparringspartner.

”Ledelse efter kommunalreformen - sådan tackles de nye udfordringer” henvender sig først og fremmest til de kommunale ledere i rådhusforvaltningen og de forskellige kommunale institutioner, som vil kunne hente råd og hjælp til at tackle de ledelsesmæssige udfordringer, der knytter sig til kommunalreformen og kvalitetsreformen. Den er desuden yderst interessant for kommunalpolitikere, fagorganisationer, private foreninger og interesserede borgere, som ønsker en grundig indføring i de aktuelle problemer og udfordringer, som de kommunale ledere står med til daglig. Endelig henvender bogen sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, som søger en problemorienteret forståelse af de strategiske udfordringer, som de kommunale ledere står over for i dag.

Med bogens egne ord er bolden hermed givet op til en frugtbar drøftelse af vejen frem.


Læs også: Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen, Marius Ibsen: ”Politik og forvaltning”, 2. udgave; Academica, Århus 2006. ISBN 87-7675-219-4.