DRAGØR: Når Venstre i Dragør i aften holder opstillingsmøde til KV21, vil der være to kandidater til at blive spids, oplyser Dragør Nyt. Den ene er Helle Barth, der med et bredt byrådsflertal bag sig bliver ny borgmester 1. juni efter Eik Dahl Bidstrup (V), der skal være formand for Krifa.
Byrådsmedlem Kim Dupont, der anser sig selv for den mere liberale af de to, har nu også meldt sit kandidatur – noget lokalformand Erik Skovgaard Nielsen på de sociale medier udtrykker sin overraskelse over.
Det hører med til historien, at aftalen, om at Barth skal afløse Bidstrup som borgmester, er betinget af, at Bidstrup faktisk vælges som Krifa-formand. Det skal foregå 28. maj og er formalia, eftersom han er eneste kandidat. Den formelle borgmester-udpegning foregår på et ekstraordinært byrådsmøde 31. maj.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.