Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kolding lukker to skoler og otte institutioner

KORT NYT19. FEB 2021 7.17
TEMA: Corona

KOLDING: Børnene fra Munkevængets Skole og Brændkjærskolen i Kolding må vente en ekstra uge, før de kan vende tilbage fra vinterferien. Også otte institutioner i kommunen får ikke lov at slå dørene op på mandag.

Kolding Kommune har nemlig lukket ned for de to skoler og otte daginstitutioner, efter at de har været centrum for en kraftig opblussen i smitte med coronavirus, skriver DR. I den seneste uge er 199 borgere i kommunen blevet testet positive for coronavirus.

Bramdrup Skole har også været en del af den seneste uges smitteopblussen i Kolding Kommune, men skolen undgår at lukke på mandag, fordi der ikke har været positive coronaprøvesvar på skolen siden mandag i indeværende uge.

Ritzau