KØBENHAVN: Erhvervslivet og københavnerne får nu flere muligheder for at bosætte sig attraktivt og centralt i København med Borgerrepræsentationens vedtagelse af forslag til plangrundlag for den indre del af Nordhavn. Samtidig får hele byen et nyt udflugtsmål med vandet som et kendetegnende element med kajer, promenader og aktiviteter på vand.
Investeringer i Indre Nordhavn giver mulighed for at imødekomme den stigende befolkningstilvækst i hovedstaden. Området skaber plads til udvikling af 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv, som kan huse 7.000 arbejdspladser og 2.500 beboere.
- Den stærke befolkningstilvækst i København i de kommende år gør det endnu vigtigere, at vi sørger for, at københavnere og tilflyttere har attraktive kvarterer at bosætte sig i. Samtidig får København endnu et godt kort på hånden til at tiltrække videnstunge virksomheder, siger overborgmester Frank Jensen (S).
- Det er et fantastisk eksempel på, hvordan et gammelt henlagt område helt kan ændre funktion og karakter. Med Nordhavn tager vi det første skridt mod en bæredygtig og CO2-neutral bydel, hvilket har været helt afgørende for mig. Samtidig får københavnerne flere blå og grønne områder, der tilbyder forskellige muligheder for bevægelse, ophold, handel og mødesteder. Vi kommer endnu tættere på vandet - fx. får vi en helt ny kanal, der giver mulighed for at dyrke vandsport, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.