KØBENHAVN: Justitsminister Morten Bødskov (S) vil få en henvendelse fra Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).
Hun vil have ham til at gøre noget for at beskytte cyklisterne mod de hyppige tyverier, der plager cykelejerne i bl.a. København.
Ayfer Baykal foreslår, at registeret over stjålne cykler åbnes for andre end politiet, så fx Københavns Kommunes parkeringsvagter og vejfolk kan kontrollere stelnumrene på cykler ved stationer og andre steder i byen. Det skriver Politiken.
- Det er bare en af de ting, der kan gøres, mener den københavnske teknik- og miljøborgmester, som vil tage kontakt til justitsministeren for at finde nye måder at komme problemet med stjålne cykler til livs.
Hvert otende minut stjæles der en cykel i Danmark. I 2010 blev der anmeldt 71.928 cykeltyverier til politiet.
lcl