
KØBENHAVN: Årligt smides der omkring 65.000 madrasser ud i København, i alt mere end 1.300 tons. Det svarer til, at hver københavner skifter sin madras ud hvert tiende år.
Madrasserne fylder i affaldsskurene og på genbrugspladserne, og de indeholder materialer, som kan bruges til nye produkter. I dag er det kun fjedrene af metal samt træ fra boksmadrasserne, der bliver genanvendt. Resten af materialerne sendes til forbrænding.
Derfor starter Københavns Kommune et nyt forsøg, hvor man i ni måneder vil indsamle tørre madrasser i hele byen og sende dem til genanvendelse på et nyt sorteringsanlæg i København og til et specialiseret sorteringsanlæg i Holland.
Når madrasserne er indsamlet, bliver de sorteret. Boksmadrasser neddeles på stedet og sorteres i træ, der kan blive til spånplader, og metal som fx kan blive til nye fjedre. Spring- og skummadrasser pakkes og sendes til Holland, hvor de bliver behandlet på et specialiseret sorteringsanlæg, der er bygget til at dele madrasserne op i materialer til genanvendelse, herunder skum, latex, metal og tekstiler.
Bøvlet type affald
Ifølge teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er madrasserne svære at have med at gøre, når man skal af med dem.
- Vi skal sætte de gamle madrasser i ly, så vi i kommunen kan indsamle dem tørt og på den måde kan genanvende materialerne til nye produkter. Der er allerede virksomheder i Danmark, der står klar til at modtage materialerne. Vi skal generelt flytte os væk fra brug og smid væk-kulturen og behandle vores ressourcer bedre, siger hun.
Københavns Kommune forventer at samle ca. 400 tons madrasser i det kommende forsøg fordelt på 100 tons fra genbrugspladser og 300 tons fra stort indbo. Forsøget skal danne grundlag for en efterfølgende beslutning om, hvorvidt ordningen skal overgå til almindelig drift.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.