København scorer dårligt på handicap-tilgængelighed

KORT NYT6. JAN 2020 14.17

KØBENHAVN: København er langt efter de øvrige nordiske byer, når det handler om tilgængelighed i bybilledet for handicappede, lyder det fra Dansk Handicap Forbund. Det er særligt adgangen til butikkerne, det kniber med, skriver TV2 Lorry.

- Der er lang vej endnu her i København, desværre. Eksempelvis er det nærmest en drøm at køre på hjul i Berlin, for der er tænkt på kørestolsbrugere overalt. Både med hensyn til antal handicaptoiletter, med adgang til butikker, og så er der nedkørsler fra fortovet ved samtlige vejkryds, og ikke bare sådan lidt tilfældigt som her i København, siger lokalformand Hans J. Møller fra Dansk Handicap Forbund i København til TV2 Lorry.

- Det burde simpelthen være en betingelse for at drive butik i gadeplan, at der er tilgængeligt for folk også på hjul, mener Hans J. Møller efter en tur på Strøget, hvor det viste sig umuligt at komme ind i 18 af 31 undersøgte butikker. Af og til skyldes det, at indgangsdørene er for smalle, men som oftest er det blot et lille trin, der holder kørestolsbrugerne ude.

mk

Læs hele historien hos TV2 Lorry.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt