KØBENHAVN: - Det er absurd at bruge så store summer penge på det her, når vi har vores egne økonomifolk, som burde være i stand til at holde styr på økonomien og også rydde op i den, hvis det er nødvendigt. Vi bruger i virkeligheden pengene to gange, når vi både bruger vores egne folk og samtidig hyrer konsulenter i dyre domme, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V)
Af de knap 200 millioner kroner, som alle forvaltningerne på Rådhuset har brugt på eksterne konsulenter gennem de seneste fire år, blev godt 125 millioner kroner brugt alene af Teknik- og Miljøforvaltningen. Det skyldes, at der sidste år blev sat ind over for et alvorligt rod i forvaltningens økonomistyring, skriver Berlingske Tidende.
Forvaltningen måtte rydde op i forhold tilbage fra 1992, og det krævede eksperter med særlig viden, lyder det fra direktør for forretningsudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen Pernille Andersen. Klaus Bondam (R), der tidligere var teknik- og miljøborgmester, erkender at der måske er brugt lidt for mange penge på konsulenter. Der vil dog stadig blive brugt penge på konsulenter i 2010 - dog væsentligt mindre end sidste år.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.