dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
3x3 basket, der i modsætning til normal basketball kun spilles på én kurv med tre spillere på hvert hold, betragtes som verdens største urbane holdsport.
FIBA3X3

København bliver vært for EM i streetbasket i 2025

Danmarks Basketball Forbund forventer mellem 7.000 og 8.400 betalende tilskuere til europamesterskabet og op mod 90.000 spontane tilskuere.
KORT NYT
4. FEB 2023 17.01

KØBENHAVN: I 2025 danner København rammen om EM i 3x3 basket med tre dages folkefest, aktiviteter i byrummet og sport på allerhøjeste niveau. Det står klart, efter det internationale basketforbund, FIBA, netop har underskrevet en aftale med Danmarks Basketball Forbund om værtskabet.

3x3 basket, der i modsætning til normal basketball kun spilles på én kurv med tre spillere på hvert hold, betragtes som verdens største urbane holdsport. 

- For alle, der har kærlighed til basketball og til gaden er det fantastisk, at vi får EM i 3x3 basket til København. Og for København er det en unik mulighed for, at vi kan holde et stort internationalt sportevent i byens rum og kombinere det med streetsport aktiviteter på gaden, som alle københavnerne kan deltage i. Jeg håber, det betyder, at endnu flere vil snøre skoene og forsøge sig med streetsport, og jeg glæder mig til at opleve gadefesterne fylde vores gader, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Sportseventen støttes med 8 mio. kr. af Københavns Kommune, som sammen med en række aktører ogsåarrangerer en urban sportsfestival med en hel række street sport- og kulturaktiviteter. Dermed er der lagt op til en urban folkefest i København med street-underholdning både på og uden for basketbanen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/koebenhavn-bliver-vaert-for-em-i-streetbasket-i-2025

GDPR