
De seneste fire år er antallet af rapporterede fejl i sundhedsvæsenet steget støt.
Således blev der sidste år rapporteret 489.361 såkaldte utilsigtede hændelser, hvilket er knap 200.000 flere end i 2020. Det viser en årsberetning om dansk patientsikkerhedsdatabase fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den markante stigning i rapporterede fejl er dog ikke nødvendigvis en dårlig udvikling. Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri kalder den stigende rapportering af utilsigtede hændelser for "positiv" i et skriftligt svar til Ritzau.
- Det store antal rapporteringer er udtryk for, at vi har en kultur i Danmark, hvor vi har fokus på læring, lyder det.
Hun tilføjer dog, at rapportering ikke er nok i sig selv.
- Der skal skabes læring af fejlene, og læringen skal implementeres, så de ikke gentager sig.
361.511 af de knap 490.000 rapporterede fejl sidste år går under kategorien samlerapportering.
Samlerapportering er en forenklet rapporteringsmetode, der kan bruges til at rapportere utilsigtede hændelser. Det gælder dog kun for hændelser inden for udvalgte områder, og hvor konsekvenserne ikke var eller kunne have været alvorlige eller dødelige.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.