dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Klimarådet: Vedtag CO2-afgift uden om den grønne trepart nu

Anbefalingen fra Klimarådet er, at regeringen ikke venter på den grønne trepart, som KL er en del af, og i stedet vedtager en CO2-afgift nu.
29. FEB 2024 15.09

Den grønne trepart blev nedsat af daværende Venstre-formand og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen for at finde en fælles konsensus mellem landbrugsinteresser og den grønne omstilling.

Treparten, som består af regeringen, KL samt en række interesseorganisationer, har frem til juni til at diskutere indretningen af en kommende CO2-afgift.

Men står det til Klimarådet, skal man slet ikke vente på treparten. Det skriver rådet, som i sin nu fremlagte statusrapport over dansk klimapolitik vurderer, at der allerede ligger et tilstrækkeligt vidensgrundlag for politikerne.

"Derfor anbefaler Klimarådet, at regeringen tager ansvaret på sig ved at komme med et udspil til en klimaafgift og indkalde til forhandlinger hurtigst muligt og uafhængigt af den grønne trepart," skriver rådet i statusrapporten.

Hverken regeringen eller KL har reageret på udmeldingen, der i tilfælde af at regeringen efterkommer den, forbigår det arbejde som treparten indtil videre har lavet. Treparten afholdt sit første møde den 24. januar i år.

Den grønne trepart består konkret af regeringen og KL foruden organisationerne Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF.

lal/ritzaul

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/klimaraadet-vedtag-co-sub-2-sub-afgift-uden-om-den-groenne-trepart-nu

GDPR