
SØNDERBORG: Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti) har meldt sig på banen som mulig folketingskandidat for Det Radikale Venstre, skriver Flensborg Avis. Kleinschmidt er medlem af byrådet i Sønderborg, formand for kultur- og erhvervsudvalget og en af drivkræfterne bag Kulturhovedstadsprojektet.
- Jeg glæder mig over, at jeg har fået muligheden for at stille op. Jeg har i lang tid haft ønsket og ambitionen om at udvide mit politiske engagement i Sønderjylland, Nordslesvig og den dansk-tyske region, siger Stephan Kleinschmidt, der mener, at folketingskandidaturet derfor er et naturligt skridt.
Radikale sætter først navne på sine folketingskandidater mandag den 3. december. Lokalpolitisk fortsætter Kleinschmidt for Slesvigsk Parti, mens han nationalt altså bliver en del af Det Radikale Venstre, og det kan sagtens forenes, mener han. Skulle det lykkes at blive valgt som kandidat og senere til Folketinget, betyder det ikke, at han stopper som lokalpolitiker.
Fra 1973-79 havde det tyske mindretal et folketingsmandat, Jes Schmidt, der var valgt på Centrum-Demokraternes liste.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.