Klar parat til valg, kommunale sager og tiltag mod energikrisen

Med få dage tilbage til valgdagen vælter partiernes bud på bevaring og forbedring af velfærdssystemet frem - også det længe bebudede udspil fra regeringspartiet om bedre løn- og arbejdsvilkår i plejesektoren ligesom det lancerede en plan for at sætte slidte hospitaler i stand over en årrække. Varianter af forslag til at hjælpe det trængte sundhedsområde er naturligvis også i løbet af valgkampen blevet præsenteret fra stort set alle opstillede partier.

Med afstemningsdagen lige om hjørnet spidser det til mellem kandidaterne - som når der er trængsel om mandaterne hos S og SF i de københavnske storkredse, fordi tilkommende kandidater gør genvalg mere usikkert for folketingsmedlemmer. Og nogle steder i form af opgør mellem partispidser og kamp for overlevelse - som når Moderaterne går i clinch med Danmarksdemokraterne på Sjælland.

Og man kan iøvrigt se fakta og grafer om alder, etnicitet og uddannelse hos de 1.014 kandidater vha. tal fra Danmarks Statestik - og holde øje med kønsfordelingen, hvor kvindelige kandidater nu er oppe på rekordhøje 38,4 pct. af de opstillede kandidater.

Spørgsmålet om hvor stort et råderum forvaltning og embedsfolk har - eller ikke har - i forhold til politikerne, dukker jævnligt op med konkrete eksempler - denne uge fra Aalborg med endnu en ældre sag om udbetalinger fra markedsførings- eller eventkonto, foretaget af embedsfolk i borgmesterens afdeling. Inden for skiven eller ej? Politikerne i Aalborg har i al fald sat beløbsgrænsen ned for de tilskud, der ryger ud af huset uden politiker-blåstempling.

Efter tre år med forsøg med firedagsuge for det administrative personale i Odsherred Kommune gøres ordningen nu permanent - med få justeringer. Fremover kan medarbejderne regne med at holde fri 34 fredage om året - og kommunens borgerservice er fortsat lukket om fredagen. Evalueringen viser bl.a. stor tilfredshed med at have 3-dages weekend, men det er også noteret, at ordningen kan give slagside i form af mere belastende arbejdsdage og udfordringer med koncentration og pausekultur.

Med de kommunale budgetter for det kommende år, står det nu klart, hvor mange kommuner, der kommer til at spare på børneområdet i 2023. I alt 57 kommuner varsler besparelser. Heraf sparer 19 kommuner mere på næste års budget, end de får tilført i puljepenge til minimumsnormeringer. I 26 kommuner er det status quo, og i 14 kommuner bliver der investeret i børnene.

Ugen efter skolebørnenes efterårsferie holdt sig på høje varmegrader årstiden taget i betragtning, og de anbefalede 19 grader i klasselokalerne har næppe været det store problem indtil nu - men kan ifølge eksperter blive det; ikke bare fordi det kan blive koldt på næsen, men fordi de lave temperaturer i lokalerne kan føre til skimmelsvamp.

Iøvrigt så har to ud af tre kommunale bygninger et højt energiforbrug, viser en analyse fra Dansk Industri. Over 60 procent af landets skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger har dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug. Konklusionen er i sagens natur, at de mange dårlige energimærker bør skiftes ud med nogle bedre, når bygningerne er blevet renoveret og isoleret. 

Midt i en voldsom energikrise, med lange udsigter til normale leverancer af fx gas, er alternative kilder absolut ikke af vejen, og en milliard-investering i et nyt køleanlæg kan i fremtiden komme borgere i en af landets største gas-byer, Holbæk, til gode i form af overskudsvarme til potentielt 40.000 husstande. Holbæk Kommune er med i det samarbejde, der nu kigger på, hvordan overskudsvarmen kan udnyttes bedst muligt.

Varmeselskaberne i hovedstadsområdet har med en aftale med virksomheden Innargi om rammerne for et muligt gennembrud for geotermi i hovedstadsområdet. Potentialet svarer til forbruget i et sted mellem 35.000 og 75.000 husstande. Geotermi er varmeenergi fra jordens indre: mange steder 30-80 grader varmt geotermisk vand, som via dybe boringer kan pumpes op, hvorefter varmen overføres til vandet i fjernvarmenettet.

I en mindre målestok men ikke mindre alternativ, så er Sorø gået fra at være en udelukkende gasopvarmet by til fortrinsvis at holde varmen ved hjælp af have-og parkaffald, der bliver til fjernvarme på Sorø Fjernvarmes anlæg. Omkring 1.700 husstande i Sorø får i dag fjernvarme – et tal, der efter selskabets plan skal fordobles i de kommende år.

Iøvrigt vil fjernvarmebranchen have ryddet ud i regler der forhindrer at udbredelsen kommer op i tempo -  branchen nedsætter derfor en hurtigt arbejdende kommission, der vil gennemgå gældende love og regler, lød budskabet denne uge fra Landsmøde 2022 i Dansk Fjernvarme.