HELSINGØR: Planklagenævnet har underkendt et kommuneplantillæg og en lokalplan med tilhørende miljørapport fra Helsingør Kommune, i forhold til planer om solceller ved landsbyen Skibstrup, viser en afgørelse fra nævnet.
Planområdet er ca. 60 ha stort og ligger i landzone inden for kystnærhedszonen, ca. 2 km fra kysten og består af landbrugsarealer og læhegn samt et naturområde. Der var her planer om et stort solcelleanlæg og anlæg til facilitering. Solcellerne skulle placeres naturligt i terrænet og afskærmes af grønne beplantningsbælter.
To naboer til planområdet havde klaget over kommunens plan og miljøvurdering bl.a. med henvisning til regler om såkaldte bilag IV-arter som spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus samt regler for fuglebeskyttelse i forhold til påvirkningen af svaner, gæs og sanglærker.
Nævnets underkendelse faldt netop, fordi planhabitatsbekendtgørelsens paragraf om bilag IV-arter ikke var overholdt, og da en miljøvurdering ikke var opfydt i relation til arten spidssnudet frø. Nævnet tog ikke stilling til alle klagepunkter i sagen. Kommunens lokalplan og kommuneplantillægget gælder dermed ikke længere, fremgår det af afgørelsen, der kan ses i sin helhed her.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.