Indsatser baseret på frivillighed har ikke givet de ventede resultater, og der er behov for en nytænkning af beskyttelsen af drikkevandet.
Sådan lød det i starten af ugen i en rapport fra Miljøministeriet, som har gennemgået de seneste årtiers arbejde med at undgå forurening af drikkevand.
Rapporten opsummerer også den nuværende status: Trods 27 års indsats på området har man kun formået at beskytte 1,5 procent af det areal, man har ønsket at beskytte, og sidste år blev der fundet sprøjtegift i 55,7 procent af de undersøgte boringer.
For KL kommer det dog ikke som den store overraskelse, at de frivillige aftaler ikke har givet det ønskede resultat – det havde man allerde advaret om for år tilbage.
- Allerede tilbage i 2019 skrev vi i et høringssvar, at vi ikke troede, at man kunne nå i mål ved frivillige aftaler, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, til DK Nyt.
Dengang pegede KL på, at den mest farbare vej frem var gennem et forbud, men det var politikerene på Christiansborg ikke interesseret i.
Siden har lodsejere og vandværkerne forsøgt at nå frem til frivillige aftaler med kommunerne som myndighed, og sidste år overtog kommunerne så opgaven, men hvor man kun kunne udstede lokale påbud og ikke deciderede forbud.
- Rapporten taler sit klare sprog. Vi har i KL vidst, at vi med den nuværende regulering ikke har kunnet levere de nødvendige resultater, siger Johannes Lundsfryd Jensen og peger på for svage statslige rammer, for få penge på bordet og uklar rollefordeling.
Kommunerne bærer ikke ansvaret
I 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at de danske drikkevandsboringer skulle beskyttes mod pesticider.
Aftalen betød, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre lokale frivillige aftaler med lodsejerne om beskyttelse af drikkevandet, ellers skulle et generelt statsligt forbud træde i kraft. Ved udgangen af 2022 var der dog kun indgået 151 aftaler.
I stedet for at indføre et generelt statsligt forbud forlængede regeringen fristen for frivillige aftaler frem til 2024, og samtidig skubbedes opgaven med at indføre et sprøjteforbud ved drikkevandsboringerne væk fra staten og ud til kommunerne.
Fristen blev senere udskudt til marts 2025, hvor Miljøministeriet meldte 20 kommuner til Ankestyrelsen, fordi kommunerne ikke var nået i mål med beskyttelsen af drikkevand. I november meldte ministeriet yderligere 31 kommuner til Ankestyrelsen.
Hos Danmarks Naturfredningsforening kritiserer man kommunernes indsats, som man mener har fejlet.
- Forsøget med at sende ansvaret for at beskytte drikkevandsboringerne ud til kommunerne har været en kæmpe fiasko, hvor stort set ingen boringer var beskyttet inden for den aftalte tidsramme. Det er en skandale, at beskyttelsen af boringerne er fejlet på den måde. Den største lære man kan drage af den sag er, at det er staten, som skal stå for at beskytte drikkevandet fremadrettet, siger Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.
Johannes Lundsfryd Jensen mener dog, at det er forkert at rette kritikken mod kommunerne.
- Vi har haft opgaven i ét år, mens vi har kendt til problemer i årevis. Muligheden for at udstede påbud har vist sig ikke at have noget effekt, og det har været tydeligt, at vi har brug for stærkere værktøjer, siger han.
- I stedet for at tale om, hvem der er skyld i, at vi står hvor vi gør, bør vi i stedet fokusere på, hvordan vi løser problemerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Forbud er vejen frem
Mens Socialdemokratiet og Moderaterne har gjort det klart, at de støtter et sprøjteforbud for at beskytte grundvandet, har Venstre ikke lagt sig fast på en løsning.
Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen er det fint at tage sig tid til at tænke over de mulige værktøjer, men han understreger samtidig, at der er brug for handling.
- Der er gået alt for meget tid på snak og på proces. Vi har ikke længere fem år, men vi har brug for at finde en løsning, der kan få sat gang i processen. De steder, hvor man er tæt på at kunne indgå en frivillig aftale, der skal man selvfølgelig få en aftale på plads hurtigst muligt, men derudover ser vi et sprøjteforbud som den rette vej at gå frem, siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer:
- Når alle har haft det samme ønske om at beskytte vores drikkevand, men uden at vi har set nævneværdige resultater, er det ikke et spørgsmål om manglende velvilje, men om hvorvidt vi har brugt de rette redskaber. Vi har indtil nu ikke taget de tunge værktøjer i brug, men det er vi nødt til nu, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
