Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

KL utilfreds med ministeriets svar om pasfoto

Der mangler stadig klare svar fra Justitsministeriet om hjemmel til at sætte pasfotoautomater op
4. MAJ 2011 14.33

KL har prøvet at få en afklaring fra ministeriet om, hvorvidt det er muligt at få klar hjemmel til opsætning af pasfotoautomater, samt om implementeringsdatoen for fingeraftryk i pas kan udsættes. Der er nu kommet svar. Svaret giver dog ikke afklaring, oplyser KL på sin hjemmeside.

En del kommuner har allerede implementeret gode digitale løsninger, der optager pasfoto og underskrift, og det vil i nær fremtid være muligt at kunne digitalisere opgaven fuldt ud.

Rigspolitiet kom i november 2010 med en orientering, som KL tolkede som en godkendelse af praksis, men for at undgå tvivl, bad KL ministeriet om en klar hjemmel.

Justitsministeren har til KL's utilfredshed ikke forholdt sig til denne problemstilling i sit svar, som det hedder.

KL opfordrede også justitsministeren til at udsætte kravet om fingeraftryk i pas, idet der er en række udfordringer forbundet med at nå en god implementering. Ministeren har - også til KL's utilfredshed - ikke forholdt sig til denne problemstilling.

Kommunerne må dog indtil videre kalkulere med en implementeringsdato d. 1.oktober 2011.

ka