- Opgaven ligger naturligt hos kommunen, som i forvejen er borgernes indgang til den offentlige sektor. Og erfaringerne fra de tidligere, statslige AF-centre var ikke specielt positive, siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, på baggrund af udmelding fra LO i dagens udgave af Berlingske.
- Det ville være en ulykke at skille kontanthjælpsmodtagerne, alt efter om de er arbejdsmarkedsparate eller ej. Bl.a. vil den borger, som bliver parat til arbejdsmarkedet, skulle skifte myndighed. I en tid, hvor alle skriger på regelforenkling, er det meget mystisk, hvis man vil genindføre et tostrenget system på beskæftigelsesområdet, siger Erik Nielsen.
Han afviser fuldstændig LO's påstand om, at en mere effektiv beskæftigelsesindsats kunne skaffe arbejde til 16.000 personer.
- Det er useriøst at fremture med skrivebordsberegninger og snuptagsløsninger, hvor man vil skabe en illusion om, at der findes en nem snuptagsløsning, der kan skaffe så mange mennesker i arbejde. Jeg synes ikke, det er seriøst, siger Erik Nielsen.
Der vil altid være forskelle
Erik Nielsen medgiver, at nogle kommuner har større succes med at skaffe folk i arbejde end andre, men peger på, at forklaringen bl.a. er væsentlige forskelle på beskæftigelsessituationen i kommunerne, der i udgangspunktet har sammenlignelige rammevilkår.
- Nogle kommuner rammes fx af store virksomhedslukninger. Det kan beskæftigelsesindsatsen bidrage til at mildne, men ikke grundlæggende lave om på, siger han og slutter:
- Af samme grund har der altid været forskel på, hvor godt det gik med at skaffe folk i arbejde i forskellige dele af landet. Sådan var det også, dengang staten havde ansvaret for de forsikrede ledige.
Foto: http://www.flickr.com/photos/europedistrict/3947143259/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.