- Det sætter både den offentlige sektor og de private virksomheder under pres, at medarbejderne får så lidt ud af at lægge lidt flere timer i deres arbejde eller blive et ekstra år på arbejdsmarkedet. mener Ny Alliance.
Målsætningen for Ny Alliances skattepolitik er derfor at sænke skattesatsen til omkring 40 pct. for alle.
Skattelettelserne vil betyde 73,4 milliarder kroner færre i statskassen - men da pariet samtidig vil fjerne fradraget for Den Særlig Pensionsopsparing (SP) og arbejdsmarkedsbidraget, så lyder den samlede regning på skatteomlægningen på 43 milliarder kroner.
For at finansiere indgrebet skal velstillede i stigende grad selv betale for at komme på efterløn.
Ny Alliance vil også ændre beskatningen af arbejdsmarkedspensioner og private pensionsopsparinger, så de beskattes på indbetalingstidspunktet i stedet for som i dag på udbetalingstidspunktet.
Det skal indbringe 30 milliarder kroner. Og så skal energiafgifterne følge prisudviklingen, som det også er foreslået af regeringen.
Ikke set siden Glistrup
SF’s skatteordfører, Morten Homann, kalder Ny Alliances skatteudspil for det mest højreorienterede økonomiske oplæg siden Glistrups entré på scenen i 1970’erne.
- Ingen andre partier kan hamle op Khader og Co., når det drejer sig om at øge uligheden. Ny Alliance vil give skattelettelser for op mod hundrede tusinde kroner om året til de vellønnede, mens folk med små indkomster får et rundt nul – eller endda merskat. Til gengæld får de lov til at betale en klækkelig del af milliardregningen for de rigestes skattelettelser. Alliancens forslag ligner til forveksling den ”flade skat”, man har lavet i en række tidligere kommunistiske lande – uden velfærdssystemer – og som har forøget uligheden voldsomt, siger Morten Homann.
- De positive effekter, Khader og Co. påkalder sig, er det rene hokus pokus og reaganomics. Intet garanterer, at lavere skat giver højere beskæftigelse – tværtimod kan flere penge mellem hænderne få mange til at holde mere fri. De negative effekter er der derimod ingen tvivl om: Uligheden vil blive drastisk forværret, og det store hul i kassen vil udsulte velfærden endnu mere end i dag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.