dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

K-medlem smidt ud af byrådsgruppen i Varde

Kitty Gamkinn (K) talte for, at et vederlag udbetalt til hendes partifælle i sommer skulle betales tilbage. Hun er nu smidt ud af byrådsgruppe.
7. NOV 2024 11.17

VARDE: Det konservative medlem af Varde Byråd Kitty Gamkinn er blev smidt ud af sin byrådsgruppe, fordi hun efter gruppens og partiafdelingens vurdering ikke følger partiets beslutning i forbindelse med den såkaldte vederlagssag, skriver Jydske Vestkysten.

Som tidligere omtalt handler sagen om, at den konservative Steen Holm Iversen i sommer vikarierede for borgmester Mads Sørensen (V) og for dét modtog 113.000 kr. Penge, kommunen kunne have sparet, hvis viceborgmester Søren Laulund (S) havde vikarieret i stedet for. Sagen fik i øvrigt efterfølgende Laulund til at trække sig som både gruppeformand og spidskandidat for sit parti.

Uroen i De Konservative blev ifølge Jydske Vestkysten synlig, da Kitty Gamkinn på byrådsmøde den 4. oktober ønskede svar på, om det lader sig gøre for hendes partifælle Steen Holm Iversen at betale vederlaget fra i sommer tilbage. Det ville dog være i modstrid med De Konservatives officelle holdning, hvor pengene kun skal betales tilbage, hvis Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse. Ifølge dén har Steen Holm Iversen været i god tro og kan derfor beholde pengene.

Avisen citerer fra en pressemeddelelse fra De Konservative, der refererer et fællesmøde den 3. oktober mellem partiets bestyrelse og byrådsgruppen, hvor holdning og kommunikationsstrategi til vederlagssagen blev fastlagt. "Byrådsmedlem Kitty Gamkinn har efterfølgende valgt ikke at følge partiets beslutning, hvorfor byrådsgruppen desværre ikke finder det muligt at videreføre samarbejdet. Samarbejdet bringes på baggrund heraf til ophør med øjeblikkelig virkning," hedder det her.

cwa

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/k-medlem-smidt-ud-af-byraadsgruppen-i-varde

GDPR