FAABORG-MIDTFYN: Jane Heitmann (V) har dobbeltmandat, da hun både er medlem af Folketinget og af kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det giver hende ifølge TV2 Fyn nu problemer, da hun er sundhedsordfører for Venstre, og da sundhedsudvalget holder møder om tirsdagen, kan hun ikke samtidig deltage i kommunalbestyrelsesmøderne i Faaborg-Midtfyn Kommune om tirsdagen.
- Der har været et folketingsvalg, der betyder, at jeg har fået nye poster i Folketinget, og jeg er blandt andet blevet ordfører indenfor sundhedsområdet, og med det følger en række forpligtelser. For at jeg kan passe dem, må jeg søge orlov. Jeg kan ikke være to steder på en gang. Møderne i sundhedsudvalget starter kl. 14, og derfor har jeg svært ved at være i Faaborg eller Ringe kl. 17, hvor møderne starter, siger hun.
Jane Heitmann søger orlov fra 1. januar og et halv år frem, og selvom hun er medlem af partiet Venstre, bliver hendes plads i kommunalbestyrelsen overtaget af Andreas Møller fra De Konservative, da han siden kommunalvalget i 2013 har skiftet parti.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.