dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
John Dyrby Paulsen (S) stiller ikke op igen som borgmesterkandidat i Slagelse.
Stine Bidstrup, Ritzau Scanpix

John Dyrby Paulsen har droppet at blive borgmester igen

Socialdemokraterne i Slagelse skal vælge spids mellem to kandidater: et nuværende og et tidligere byrådsmedlem.
14. JUN 2023 8.40

SLAGELSE: Borgmester fra 2018-2021 John Dyrby Paulsen (S) har besluttet sig for ikke at stille op igen som borgmesterkandidat i Slagelse, oplyser sn.dk. Siden februar sidste år har han været direktør for Dansk e-Mobilitet.

Det tidligere folketingsmedlem overtog ved KV17 posten efter Sten Knuth (V). Det foregik i en meget speciel konstruktion med opbakning fra Enhedslisten, SF og Liberal Alliance. Aftalen var, at han og LA's Villum Christensen skulle deles om posten i to år hver, men det blev aldrig til noget. 

Ved KV21 lykkedes det ikke Dyrby at bevare borgmesterbosten i kommunen, hvor byrådet længe har haft ry for et højt konfliktniveau. Venstre fik igen værdigheden - nu med Knud Vincents i spidsen. V gik frem fra 10 til 11 pladser, mens S måtte se sig decimeret fra 12 til 9 ud af de 31.

Valg til foråret

S-spids nåede Dyrby således at være spids ved to valg, efter han afløste tidligere borgmester Lis Tribler. Personligt opnåede han først 3.869 stemmer ved KV17 og siden 2.536 ved KV21. Endnu har han ikke afgjort, om han igen stiller op til byrådsarbejdet i det hele taget.

Nuværende byrådsmedlem Britta Huntley og tidligere viceborgmester Søren Horn Petersen skal dyste om at blive ny S-spids og skal vælges på en generalforsamling i foråret 2024. Får en kandidat to tredjedel af stemmerne her, er valget afgjort, ellers gælder det en urafstemning.

Huntley er næstformand for Seniorudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. Søren Horn Petersen sad i byrådet fra 1994 til 2000, hvor han rejste til USA for at arbejde i tre år. Han driver flere firmaer indenfor vindteknologi og grønne projekter.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/john-dyrby-paulsen-har-droppet-at-blive-borgmester-igen

GDPR