dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Jens Ejner Christensen ny borgmester i Vejle

Helt som ventet overtager Jens Ejner Christensen (V) borgmesterkæden efter Arne Sigtenbjerggaard (V), der ikke genopstiller og derfor har valgt at give posten videre allerede nu
1. MAR 2017 7.03

VEJLE: Det har været en uofficiel kendsgerning, siden borgmester i Vejle, Arne Sigtenbjerggaard (V), i midten af januar meddelte, at han ville trække sig tilbage i utide, og i går blev det officielt: Det bliver 48-årige Jens Ejner Christensen (V), der i første omgang frem til kommunalvalget sætter sig i borgmesterstolen. Det oplyser Vejle Kommune.

Jens Ejner Christensen  har siddet i byrådet siden 2010 som formand for Venstres byrådsgruppe og medlem af Økonomiudvalget. Han har været folketingskandidat for Venstre og sad i Folketinget fra juni 2014 til juni 2015.

- Organisationen er trimmet, kassen er fuld af penge, og politiskolen blev kronen på værket, sagde han i sin tale til den afgående borgmester. Samtidig åbnede han op for at finde nye måder at mødes på.

 - Jeg flytter gerne borgmesterkontoret rundt i kommunen og åbner min dør til uformel politisk dialog. Måske skal vi indføre byrådets time, hvor alt kan debatteres? Måske skal vi ændre spørgetiden på byrådsmøderne. Det var blot nogle af forslagene fra den nye borgmester.

Afgående borgmester Arne Sigtenbjerggaard har for længst meddelt, at han ikke agter at genopstille til KV17. Dåbsattesten og det faktum, at han er nødt til at tage blodtryksdæmpende medicin, er forklaringen på, at den 65-årige politiker ikke vil forlænge sin politiske karriere efter i år.

Når han har valgt at sige farvel før tid, skyldes det ifølge ham selv, at han ønsker at give sin plads videre til Jens Ejner Christensen, så der kan ske en glidende overgang.

Arne Sigtenbjerggard har været Vejles borgmester siden KV09. Han bliver siddende i byrådet til udgangen af valgperioden.

dc

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/jens-ejner-christensen-ny-borgmester-i-vejle

GDPR