JAMMERBUGT: I Tranum i Jammerbugt Kommune har et tidligere asylcenters bygninger stået tomme i to år. Kommunen har siden forsøgt at få bygningerne i brug igen, især inden for det seneste år er der blevet arbejdet på at få aktivitet på stedet. Det ser nu ud til at lykkes med udsigten til en ny efterskole, skriver kommunen.
Økonomiudvalget har godkendt, at der nu skal arbejdes videre med muligheden for at etablere en efterskole. Det kommer til at være en specialefterskole for elever med autisme og vil gå under navnet Efterskolen Under Lien. Men inden den kan slå dørene op, skal bygningerne først sættes i stand, og alt det praktiske skal være på plads.
Gruppen bag efterskolen har allerede en bestyrelse og en skolekreds på plads, der arbejder på at kunne byde de første elever velkommen til august 2022. På sigt er målet at kunne rumme 64 elever. Borgmester Mogens Christen Gade (V) siger, at han er glad for udsigten til en efterskole "til glæde og gavn for ikke bare Jammerbugt Kommune, men for målgruppen i det hele taget. Vi ser meget frem til samarbejdet”.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.