Ivar Nørgaard døde torsdag aften efter at have pådraget sig en blodprop i hjernen for nogle måneder siden, skriver Ekstra Bladet. Han blev 89 år.
Allerede under Jens Otto Krags regeringsperiode blev han kendt som medunderskriver af EF-traktaten. Siden bestred han adskillige ministerposter i forskellige socialdemokratiske regeringer.
Ivar Nørgaard fortsatte i Folketinget som menigt medlem frem til 1994, efter at han havde forladt posten som økonomiminister i Anker Jørgensens regering i 1982.
Han efterlader sig hustruen, Sonja, voksne børn samt børnebørn.
ka