dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jobkonsulenter fra Ishøj på skolebænken for at lære om autisme. Den ledige skal ikke tilpasses systemet - men omvendt.
Ishøj Kommune

Vender bøtten:
Ishøjs jobkonsulenter på kursus i autisme

Jobcentrets tilgang til borgere med autisme er et udtryk for de nye baner, jobcentrene må tænke: systemet skal tilpasses den ledige og ikke omvendt.
2. JAN 2023 14.45

ISHØJ: Konsulenter fra Ishøj jobcenter har været på kursus for at lære om autisme - fx hjernens opbygning, sårbarhed og øget stress, oplyser kommunen.

- Vi er en af de første kommuner, som sætter fokus på dette emne, for at blive klogere på de redskaber, man kan benytte sig af i arbejdet med autisme på beskæftigelsesområdet, siger erhvervs-og beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen.

- Vi vil gerne gå forrest, og jeg tror faktisk, at alle jobcentre har brug for det her. Derfor har vi også inviteret Landsforeningen Autisme til at komme og være med, for at vi har så meget vidensdeling som overhovedet muligt.

Kan udbredes

Landsforeningen Autisme mener, at der er stort potentiale i kursusforløbet:

- Viden virker. Den ekstra viden, kommunen nu tilegner sig om autisme, vil vi meget gerne støtte op om. Det er med til at gøre hverdagen nemmere for både de jobsøgende og konsulenterne, når der er en fælles forståelse mellem krav og hensyn, siger formand Brian Andersen. 

Blot en femtedel af landets autister har arbejde, siger landsforeningens sekretariatschef Torben Pederesen.

- Det betyder, at der er rigtigt mange, der ikke har, og nu har vi pludseligt et kursusforløb, som vi kan bruge i resten af landets jobcentre også, siger han.

Bøtten skal vendes

Ifølge erhvervs-og beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen er jobcentrets tilgang til borgere med autisme et udtryk for, hvordan jobcentret må tænke i nye baner for at hjælpe.

- Vi skal ikke have borgerne til at tilpasse sig systemet. Vi er nødt til at vende bøtten om og turde se på, hvad borgerens behov er. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem i job? Og kan vi lykkes med det, så kan vi også få vores ledighed endnu længere ned, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ishoejs-jobkonsulenter-paa-kursus-i-autisme

GDPR