Man behøver ikke at bevæge sig langt for at få øje på forandringerne i lokale handelsgader i Danmark. Gaderne summede engang af liv og handel, men i dag risikerer man oftere at støde på tomme butiksvinduer og mørklagte lokaler. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at der på et årti er forsvundet mere end 4500 fysiske butikker på landsplan.
Udviklingen er "meget chokerende", mener underdirektør Alexander Søndergaard.
- Vi har set en nedadgående tendens i en del år, og vi kan bare se, at det fortsætter, siger han.
Tilbagegangen målt i forhold til indbyggertallet er størst i mindre og tyndt befolkede områder.
Internethandel er en del af forklaringen
Den stigende internethandel er en væsentlig del af forklaringen. Også affolkningen af mange mindre bysamfund spiller ifølge analysen en rolle.
- De to tendenser forstærker hinanden i en nedadgående spiral. Vi risikerer, at mange bysamfund sygner mere og mere hen og til sidst dør, siger underdirektøren.
Udviklingen skaber samtidig en "sneboldeffekt" i det lokale erhvervsliv.
- Det bliver selvforstærkende, konkluderer Alexander Søndergaard, der tilføjer, at konsekvensen er, at flere virksomheder må dreje nøglen om.
- For mange betyder det konkurser og økonomiske udfordringer. I værste fald må man stille sig ned i ledighedskøen.
Når man ser på udviklingen korrigeret for befolkningstilvækst eller -fald, er det kommuner som Billund, Mariagerfjord og Favrskov, som er hårdest ramt. Her kan befolkningsudviklingen ikke alene forklare nedgangen i antallet af butikker, lyder analysen.
For borgerne betyder det færre muligheder for at handle lokalt, og der er risiko for, at bymidter og hovedgader mister liv og aktivitet. Dermed er der også skabt grobund for sociale og kulturelle konsekvenser for lokalsamfundene.
Kræver politisk handling
Budskabet er, at der skal gøres noget politisk for ikke at forværre udviklingen.
- Det handler om noget så simpelt, som at kommunerne ikke gør det unødigt svært at parkere i bymidter ved at nedlægge parkeringspladser, siger Alexander Søndergaard.
Analysen viser, at tøj- og elektronikforretninger er blandt de største tabere. Omvendt har specialbutikker en vis succes. De kan ifølge SMVdanmark i højere grad tilbyde kunderne en oplevelse, som ikke kan opnås online.
Mens antallet af fysiske butikker er faldet, er der sket en vækst i antallet af detailvirksomheder, hvor hovedindtægten kommer fra internethandel. Det gælder også i provinsbyerne og særligt i kommuner som Horsens, Holstebro og Esbjerg.
Det tyder på, at flere virksomheder uden for de største byer har set mulighederne i at drive forretning online - eksempelvis som supplement til en fysisk butik.
- Det handler om at tilpasse forretningen til der, hvor forbrugerne er, siger Alexander Søndergaard.
Også Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd, fremhæver, at man politisk kan gøre en indsats for at styrke bymidten. Det handler blandt andet om, at kommunalpolitikerne tænker dagligvarebutikker tæt sammen med gågaden, når der laves lokalplaner.
- Hvis man kan nøjes med at handle i en dagligvarebutik, der ligger ved omfartsvejen, er der mindre grund til at komme ind i centrum, siger han.
Formanden tilføjer, at dagligvarebutikker i udkanten af byer generelt er med til at undermindre bymidten og "dermed grundlaget for butikkerne". Han påpeger, at der i de seneste år er sket en styrkelse af de borgerdrevne dagligvarebutikker, hvor de lokale tager ejerskab.
- Hvis folk først har købt en andel, er der større sandsynlighed for, at folk køber lokalt. Butikker, man troede var dødsdømte, blomstrer op igen, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
