Igennem 25 historier fra ti europæiske lande videregiver en ny bog fra Mulighedernes Land erfaringer fra internationale projekter og indsatser, hvor det trods dårlige odds er lykkedes at skabe positiv udvikling. Eksemplerne viser, hvordan udvikling kan skabes på baggrund af de kvaliteter, som er på stedet, og hvordan kvaliteterne kan udvikles i samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og myndigheder. Historierne spænder fra store milliardprojekter til små landsbyprojekter, drevet af enkelte ildsjæles engagement, skriver Realdania.
Projektleder i Realdania, Karen Skou, håber at bogen vil inspirere borgere, politikere, planlæggere og virksomheder til at se nye muligheder i Danmarks landdistrikter:
- De mange succesfulde eksempler på udvikling 'Trods dårlige odds' vil forhåbentlig give stof til eftertanke. Vores håb er, at historierne kan rejse en debat, hvor yderområderne ikke ses som fattige udgaver af storbyerne, men som bæredygtige alternativer på baggrund af egen kvaliteter og udviklingspotentialer.
'Trods dårlige odds' er udgivet som en del af partnerskabsprojektet Mulighedernes Land, iværksat af Realdania i samarbejde med Lolland og Thisted Kommuner og Bornholms Regionskommune. Formålet er at afprøve nye strategier til landdistriktsudvikling via konkrete og nytænkende projekter.
Bogen kan downloades på www.mulighedernesland.dk. Trykte eksemplarer kan bestilles på http://www.bygningskulturbutikken.dk og www.dacbookshop.dk. Bogen er gratis, men ved bestilling af trykte eksemplarer betales for porto og ekspedition. I boghandlen på Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K er det muligt selv at hente en gratis kopi så længe lager haves.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.