Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Hærvejsmotorvejen har været et ønske længe, men regeringen afviser, at den vil have noget effekt.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Infrastrukturplan: Mangel på Hærvejsmotorvej vækker undren

Regeringen lægger ikke op til en Hærvejsmotorvej, hvilket vækker undren lokalt. Venstre vil tage det med til forhandlinger.
10. APR 2021 10.10

Torsdag fremlagde regeringen sit udspil til en ny infrastrukturplan. En lang række investeringer og projekter for i alt 106 mia. kr. blev fremlagt til glæde mange steder i landet. Men nogle af de projekter, der tidligere er diskuteret og undersøgt, var ikke at finde i udspillet, og det er ikke gået ubemærket hen.

Billundbanen, der indgik i aftalen om Togfonden fra 2014, var ikke til stede, selvom Socialdemokratiet selv var med i aftalen. Men i Billund hæfter man sig også ved manglen på en Hærvejsmotorvej og udtalelserne om, at der i tilstrækkelig grad ikke er behov for den.

Ib Kristensen (V), der er borgmester i Billund, efterlyser, at der kommer en endelig afklaring på projektet. Til JydskeVestkysten siger Kristensen, at han vil blive ved med at kæmpe for en midtjysk motorvej, hvilket også er byrådets officielle politik. Byrådskolleagen Ann Charlotte Vilstrup, der er gruppeformand for Socialdemokratiet, er overrasket over manglen på en midtjysk motorvej.

- Hærvejsmotorvejen var både med i udspillet, og der er lavet miljøundersøgelser for projektet. Det tog jeg som en pejling på, at det ville blive til noget, siger Ann Charlotte Vilstrup til Jyllands-Posten med henvisning til, at motorvejsprojektet op til sidste folketingsvalg var en del af Socialdemokratiets 30 "relevante projekter" i partiets oplæg til en fremtidig infrastruktur.

Krav til kommende forhandlinger

I Venstre deler man synet på, at der er behov på en Hærvejsmotorvej. Kristian Pihl Lorentzen (V) fortæller, at de derfor vil tage det med til de kommende forhandlinger. Han vil have en motorvej fra Viborg til Haderslev, der skal stå færdig i 2035.

- Det er meget skuffende og en alvorlig mangel ved trafikplanen, at regeringen ikke har taget Hærvejsmotoren med. Hele Jylland har brug for den fremtidssikring, der ligger i en motorvej ned igennem landsdelen, og et Jylland i en bedre balance kræver også, at der er et alternativ til en udvidet E45, siger Kristian Pihl Lorentzen til Viborg Folkeblad.

Kravet burde ikke være noget problem i forhandlingerne, da flere socialdemokrater tidligere har støttet en midtjysk motorvej, og det har været en del af et socialdemokratisk oplæg frem til et valg. Transportminister Benny Engelbrecht (S) af viser idéen og fortæller, at forslaget den gang kun var ét punk ud af en længere bruttoliste.

- Der er ingen god samfundsøkonomisk forretning i en ny midtjysk motorvej. Derfor har vi i stedet foreslået at lave en forbedret vejforbindelse igennem hele Midtjylland, siger Benny Engelbrecht til Jyllands-Posten.