Indsats i skolen skal give flere faglærte

Matematikopgaver om konstruktionen af en mur eller til at udregne areal og rumfang til en lejlighed, som konstrueres til en modelby.

Det er eksempler på praksisrettet undervisning i folkeskolen, som fagforbundet 3F vil have mere af. Det skal få flere unge til at vælge håndværkervejen. I et nyt udspil, der præsenteres lørdag ved 3F's kongres, foreslås det, at der bruges 500 millioner kroner på området.

- Vi har lige så stille fået opbygget en kultur, hvor alt for få af vores unge går erhvervsuddannelsesvejen. Derfor er vi nødt til at sætte ind allerede i folkeskolen, så de unge bliver opmærksomme på de her muligheder og kan se det attraktive i dem, siger formand Henning Overgaard.

Enig minister

Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) enig i.

- Hvis man skal pege på to store ting, der skal løses i folkeskolen, så er det ene inklusion. Det andet er, at vi hen over de seneste årtier har gjort skolen til næsten en kopi af gymnasiet. Det får slået skolemotivationen ihjel og giver børnene - uanset hvad de skal lave senere - et alt for smalt dannelsesfundament, siger hun.

Hun er klar til at bruge flere penge på området. Hun fortæller, at der det sidste halve år har været møder med forskellige parter.

- Vi er ved at være der, hvor der ikke er så længe til, at vi kan gå i gang med at træffe politiske beslutninger. For noget af det kræver lovforandring. For eksempel på den måde, vi har skruet afgangseksaminerne sammen på i dag, siger ministeren.

Flere faglærte og mere efteruddannelse

Forslaget er en del af et større udspil fra 3F, som vil have politikerne til at finde tre mia. kr. til at sikre flere faglærte og mere efteruddannelse af lønmodtagerne.

En del handler om folkeskolen, hvor forbundet også vil have den individuelle vejledning genetableret og en styrket, obligatorisk erhvervspraktik.

Mere praksisrettet undervisning er dog ikke i første omgang løsningen på at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, vurderer centerleder for Nationalt Center for Skoleforskning Christian Christrup Kjeldsen. Han mener, at der i stedet bør kigges på, hvilke muligheder der er for at tage uddannelserne forskellige steder i landet.

- Der er noget med den geografiske afstand, og at det er i en meget tidlig alder at vælge, hvad man vil arbejde med. Det udskyder en del unge ved at tage på det almene gymnasium i stedet, siger han.

Ønsket løft til erhvervsskolerne

3F foreslår også, at erhvervsskolerne og faglærerne skal have et generelt løft for 310 millioner kroner. Det er der også i forskerens optik brug for:

- Både på den materielle side, men selvfølgelig også på den side, der handler om at klæde underviserne på til den ungdom, de skal uddanne, siger han.

Han fortæller, at han aktuelt er en del af et projekt i Region Syddanmark, som handler om at få almen dannelse ind på erhvervsuddannelserne.

- Det tror jeg også, er en del af det, fordi de unge spejler sig i deres kammerater og har en forventning om også at tilegne sig almen dannelse, lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen.

Kompetenceløft til faglærte

3F vil også have fokus på AMU-skolerne, der er korte uddannelser til blandt andet at videreuddanne faglærte. De skal styrkes med 600 millioner kroner.

Ifølge Henning Overgaard er vi nødt til at investere meget mere i at øge tilgangen af faglærte i fremtiden, ligesom der skal opkvalificeres.

- Vi er nødt til at kigge ind i, at der både gives kompetenceløft, der virkelig batter, til de faglærte. Men også i kortere løft til både ufaglærte og faglærte, hvis vi skal kunne levere det, vi skal. Blandt andet til den grønne omstilling, siger han.

/ritzau/