dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ikke nok, at der ligger en pjece om at forebygge vold på jobbet

Pixi-udgaver med instrukser skal hænge synligt på jobcenterkontorer, hvor ansatte er utrygge ved at gå på arbejde.
9. JAN 2024 8.29

BRØNDBY: Ledelsen har udarbejdet retningslinier, lavet pjecer og gennemført introduktioner for nyansatte. Det er bare ikke nok, når det gælder om at forebygge skader i jobcenteret i Brøndby, fremgår det af et påbud fra Arbejdstilsynet. Ledelsen skal også tjekke, at retningslinierne bliver fulgt.

AT var i oktober på tilsynsbesøg i et såkaldt aktivteam i Jobcenter Brøndby, hvor flere ansatte har følt sig truet eller var decideret bange for deres borgere.

Tilsynet har efter besøget påbudt kommunen at sikre, at de ansatte får tilstrækkelig oplæring i at forebygge vold i arbejdet med borgerne, der her både kan være aktive misbrugere, psykisk syge, bandemedlemmer eller kriminelle.

Fem ud af 17 har navnebeskyttelse

Borgerne kan have en aggressiv og truende verbal adfærd, hvilket kan gøre de ansatte utrygge ved arbejdet. Det gælder ikke mindst ved  alenearbejde, hvor man ikke kan ses eller høres af kolleger.

Ifølge AT har ledelsen sådan set styr på forebyggende procedurer for håndtering af vold og trusler. Der bliver bare ikke ført tilsyn med, om de ansatte også overholder retningslinjer og procedurer i praksis.

Ifølge tilsynet skal pixi-udgaver med de væsentligste instrukser hænge synligt på kontorerne.

Der er tilgængelige alarmer, som man kan have med sig, men ikke alle husker at tage dem med under møder med borgere. Nogle ansatte oplever alarmerne som en falsk tryghed, fordi ikke alle er instrueret i, hvad det indebærer at komme en kollega til undsætning.

Det fremgår af påbuddet, at fem ud af 17 ansatte har navne- og adresse-beskyttelse, fordi de er bange for at blive opsøgt privat af borgerne.

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ikke-nok-at-der-ligger-en-pjece-om-at-forebygge-vold-paa-jobbet

GDPR