Retten til at blive glemt:
Ikke navn på sygeplejerske bag falsk check og brand, afgør Pressenævnet. Igen

De første kendelser tog fejl af at afindeksering reelt har samme virkning som sletning af gamle artikler. Nye kendelser peger på anonymisering som alternativ.
31. MAJ 2022 14.00

En hjemmesygeplejerske, der i 2005 med en falsk check bedrog en 88-årig kvinde i København for 500.000 kr. og efterfølgende forsøgte at slette sporene ved at brænde den gamle dame inde i hendes lejlighed, har for anden gang fået medhold i Pressenævnet i, at artikler fra dengang ikke længere skal kunne vises med hendes navn.

Sagen er speciel, fordi Pressenævnet har omgjort tidligere kendelser i samme sag, da det viste sig, at den metode som nævnet anviste, ikke kan lade sig gøre i praksis.

Kvinden blev i 2005 idømt otte års fængsel, og 16 år efter henvendte hun sig i 2021 til en række medier og bad dem fjerne hendes navn fra de gamle artikler om dommen. Hun fandt det ødelæggende for sig selv og hendes børn, at den gamle sag stadig dukkede op ved søgning på hendes navn.

En lang række medier gjorde, som hun bad om, men DR, TV2, Jyllands-Posten, Nordjyske, Fyens Stiftstidende og Kristeligt Dagblad ville ikke, og derfor gik kvinden til Pressenævnet med ønske om, at artiklerne fra dengang enten skulle afindekseres, anonymiseres eller slettes helt. Pressenævnet pegede på afindeksering, idet forventningen var, at artiklerne så stadig kunne findes via søgemaskiner, blot ikke ved søgning på kvindens navn.

Sådan fungerer afindeksering imidlertid ikke, viste det sig. En afindekseret artikel kan ikke findes, uanset hvad man søger på, undtagen hvis man kender dens præcise internetadresse. Afindeksering har dermed i praksis samme effekt som sletning, hvorfor Pressenævnets første afgørelse i sagen hvilede på en misforståelse, der viste sig ganske udbredt.

Efter en del diskussion i medieverdenen opfordrede brancheorganisationen Danske Medier Pressenævnet til at genoptage sagen, og det har nu resulteret i en ny afgørelse af stort set samme indhold og ordlyd som den første, suppleret med en gennemgang af afindekseringsdiskussionen. Det munder ud den afgørende forskel, at nævnets kendelser denne gang har ændret anbefalingen fra afindeksering til anonymisering eller afindeksering, idet det er Pressenævnet selv, der fremhæver ordet eller med kursiv skrift.

 

De oprindelige artikler lader sig i dag ikke finde ved en Google-søgning, men grundlovsforhøret med kvinden blev før dommen omtalt i Ekstra Bladet, mens fagbladet Journalisten har redegjort for mediebranchens overvejelser om afindeksering. Presenævnets kendelser er afsagt for hvert enkelt medie for sig, altså seks oprindelige kendelser og seks nye.