IKAST-BRANDE: Planklagenævnet har efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening besluttet, at Ikast-Brande Kommune ikke kunne nøjes med at give en landzonetilladelse til et bageri på en landejendom ved Klovborg, men må sætte processen med en lokalplan i gang.
Der er tale om Nordic Glutenfree Bakery, som ifølge Horsens Folkeblad under de tidligere ejere allerede én gang havde fået en lovliggørende tilladelse i forlængelse af en allerede foretaget udvidelse.
I april sidste år gav Ikast-Brande Kommune bageriet landzonetilladelse til endnu en udvidelse, men DN påklagede afgørelsen og har nu fået medhold. Planklagenævnet fastslår i afgørelsen, at udvidelsen kræver en lokalplan, og nævnet har derfor ophævet landzonetilladelsen.
Kommunen mente ikke, virksomheden var i strid med kommuneplanen, der udpeger området som særligt værdifuldt landbrugsområde og areal til udvikling af eksisterende husdyrbrug til store husdyrbrug, da der i forvejen ligger en virksomhed på ejendommen.
Nævnet finder derimod, at nybyggeri og -anlæg af 1.260 kvadratmeter hal, 90 kvadratmeter overdækning og parkeringsareal på 2.300 kvadratmeter under alle omstændigheder vil give væsentlige ændringer i det bestående miljø og dermed er lokalplanpligtig. Der skal dermed ske en samlet planlægning, hvor den planlægningsmæssige sammenhæng belyses, og hvor beboerne i området bliver inddraget.
Ved en landzonetilladelse høres kun de allernærmeste naboer i en kort proces. Ved en lokalplanlægning skal flere beboere i området inddrages med længere høringsproces.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.