I orden at fyre handicappet socialpædagog

Af Knud Abildtrup, [email protected]

Ligebehandlingsnævet har afgjort, at en kommune var i sin gode ret til at afskedige en kvindelig socialpædagog, der var ansat i en boenhed for fysisk og psykisk handicappede.

Socialpædagogen havde klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev fyret – men har ikke fået medhold.

Hun blev i 1992 ansat i en amtslig boenhed for voksne fysisk og psykisk handicappede, der typisk var i alderen 35-65 år. Efter kommunalreformen blev enheden slået sammen med andre botilbud, og en række unge, der hidtil havde boet hjemme, flyttede ind.

Hun blev sygemeldt i november 2009 og nåede ikke at genoptage arbejdet, inden hun i marts 2010 fik konstateret følger efter flere mindre blodpropper i hjernen. Blodpropperne medførte lammelser og talebesvær. Efter genoptræning kom hun i efteråret 2010 i arbejdsprøvning inden for sit gamle arbejdsområde i bofællesskabet. I november 2010 varslede kommunen opsigelse, der trådte i kraft maj 2011.

Sproget svækket
Speciallægen konkluderede bl.a., at hendes evne til at bruge sproget som redskab i forhold til at løse opgaver var svækket.

Socialpædagogen mente selv, at kommunen fx kunne have forsøgt at tilrettelægge arbejdet, så hun enten kunne arbejde uden for tidspunkterne med spidsbelastninger, eller så hun primært kunne arbejde med beboere, som hun kendte, eller så hun skulle varetage arbejdsfunktioner i forhold til færre beboere.

Kommunen henviste bl.a. til, at arbejdsprøvningen havde vist, at socialpædagogen selv ikke i ganske få timer magtede socialpædagogiske arbejdsopgaver – og at det ikke vil være muligt at etablere foranstaltninger, der vil kunne afhjælpe den situation.

Ligebehandlingsnævnet anser hendes funktionsnedsættelse som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Men samtidig følger nævnet kommunens vurdering af, at hun ikke var i stand til at klare jobbet som socialpædagog på handicapområdet – og kan altså ikke give hende medhold i klagen.