
ASSENS: Elever i 7.-9. klasse på Vissenbjerg Skole i Assens Kommune har i 2025 haft mulighed for at tage et helt nyt valgfag, der kombinerer skole og lokalt foreningsliv. Som en del af valgfaget kan de deltage i et UEFA C1 trænerkursus og et børnekamplederkursus, som tilbydes i samarbejde med DBU Fyn og den lokale fodboldklub Vissenbjerg G & IF.
Indtil videre har 16 elever valgt valgfaget, hvor de får praktisk erfaring med at træne børn og lede kampe. Formålet er både at give eleverne kompetencer inden for træning og ledelse og at introducere dem til foreningslivet.
Viceskoleleder Pia Samsing Bendixen forklarer, at samarbejdet skal give eleverne en forståelse for deres lokalsamfund og mulighed for at tage ansvar:
- Når vi samarbejder med civilsamfundet på den måde, får eleverne andre vinkler på skoledagen, en introduktion til foreningslivet, og samtidig opdager de, at der er nogen, som har brug for dem, siger hun.
Lokal inddragelse
Samarbejdet er en del af initiativet Åben Skole, som har til formål at inddrage lokalsamfundet i undervisningen. Foreningen kan samtidig rekruttere nye trænere og kampledere.
Foreninger, der ønsker at indgå i lignende samarbejder med skoler eller dagtilbud, kan søge tilskud til aflønning af trænere, materialer og konsulentforløb.
Tilskuddet er målrettet folkeoplysende foreninger i Assens Kommune, og der skal være indgået en aftale med skolen eller dagtilbuddet inden ansøgning.
Næste ansøgningsfrist er 1. september 2025.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.